Forandring fryder

If we don’t change, we don’t grow. If we don’t grow, we aren’t really living
– Gail Sheehy

Hvis vi ser tilbage på foråret spil, kan vi valsagtens kalde dette for sæson 1. Sidste afsnit sluttede med jeres rejse sydpå, og jeres ankomst til ørkenlandet. Frem til næste spilsession, da har vi haft en pause på ca. 3 måneder. En forholdsvis lang pause. Det er min formodning, at alle er klar på endnu en sæson – en sæson 2, så at sige. Og bedst som vi nærmer os en dato herfor, mener jeg det er på sin plads at tage en dialog om det nye Dungeons and Dragons!

Regler

Kernen i det nye D&D 5th. ed., er combat og adventuring rules. Disse regler udgør 25 sider i den i alt 300-siders Players Handbook. Ikke voldsom mange sider sammenlignet med tidligere udgaver (inkl. Pathfinder), men også en konsekvens af, at nøgleordet for WotC har været strømligning og simplicitet. Lead Designer Mike Mearls har sagt “a lot of rules decisions came down to driving the action to the table rather than to the books”. Uddybende forklarer han, at dette har betydet diskvalificering af regler som betinges af stort regelkendskab (regel-jura), for i stedet at drive fokus tilbage til spilbordet med mere intuitive regler og administration heraf.

Hvordan er reglerne så blevet strømlignet? På mange forskellige områder. Nedenfor er en række grundlæggende mekanikker, som er forandret (strømlignet):

Der er ingen separate værdier for Saving Throws – et sådan rul består nu af et ability check. Hvis GM siger “lav et DEX save”, ruller spilleren ganske enkelt en D20 og justerer slaget med sin dex-modifikation.

I stedet for en menu med færdigheder (skills) hvori man tilkøber sig rankeringer, er færdigheder nu direkte tilknyttet abilities (og der er færre færdigheder, og de som er, er generelle og abstrakte).

Der er lavet en flad proficiency bonus mekanik som tilfalder en håndfuld forskellige terningkast, så alt hvad man behøver at vide er, om karakteren har kundskab/viden som understøtter udfaldet af en handling eller ej. Bruges et våben karakteren har erfaring med? Tillæg bonus fra proficiency til angrebet (attack roll). Bruges en færdighed (skill) karakteren er uddannet i? Tillæg bonus. Er karakteren ikke erfaren eller uddannet til en given handling? Tillæg ikke bonus. Meget simpel, og meget grundlæggende.

Feats er forandret væsentligt. For det første, er de valgbare og ikke konsekvente. Karakter-klasser får bonusser til deres abilities som de stiger i levels, og disse bonusser kan i stedet veksles til feats, som alle er blevet konsollideret betydeligt. I tidligere udgaver skulle spillere konstruere et tænkt “feat path” som specialiserede deres karakter i en bestemt retning, som gjorde denne var ultimativ dygtig til enkelte handlinger. I 5th. ed. er feats enormt brede i deres definering som fx at være dygtig i kamp til hest (mounted combat), eller være særlig dygtig i kamp mod magikere. Feats er nu langt mere kraftfulde og individualistiske, og i stedet for blot at være noget karakteren specifik er dygtig til, hjælper de virkelig til med at definere hvem karakteren er.

Noget som 5th. ed. virkelig har gjort op med, er tidligere udgavers horrible og konsekvente sammensætning af modifikationer til D20. Man vil fortsat kunne finde en +1/+2 bonus her og der, men grundlæggende er mekanikken nu udskiftet med en fordel/ulempe situation. Ved sådanne tilfælde kastes 2d20 og der vælges det højeste eller laveste udfald, alt efter og det er en gunstig eller ugunstig situation. Ekstrem simpelt, hurtigt og uden omsvøb.

Der findes en lang række yderligere ændringer, eller nærmere tweaks, som alle er med til at beholde den nuværende følelse af D&D 3.0/3.5/PF, men blot gør underholdningen sjovere ved at fjerne lang række flaskehalse (fx ingen regler for flanking, og udelukkende én måde at fremprovokere en attack of opportunity).

Karakterer

Klasserne i D&D 5th. ed. kan måske bedst sammenlignes med dem i 3.0 – hvis man virkelig ønsker en sammenligning. Som ens karakter stiger i erfaring (level), opnår de nye færdigheder som alle åbner på for nye muligheder at håndtere den “farlighed” de møder i spilverdenen. Derudover, så er det konservative løbebånd for attack bonus fjernet, således karakterer ikke længere stiger progressivt her som set i tidligere udgaver. Det vil sige, der er mindre kunstig mekanik som tidligere, hvor karakterer og monstre kørte et parallelt  løb for at være lige stærke og udlignet. I D&D 5th. ed. er nogle monstre stærkere og vildere end andre, klart, men for at bekæmpe disse skal karaktererne bruge mere potent magi og udnytte deres evner med omtanke og til dets fulde potentiale. Karaktererne bliver altså bedre som de opnår erfaring (skills, feats ect.), men der findes ikke længere en stige som giver karaktererne højere attack bonus som udligner et monsters høje AC. Tværtimod har de designet mekanikkerne således, at det i langt højere grad afhænger af den enkelte spillers evne til at administrere sin karakters evner skarpsindigt og kreativt.

Der findes i Players Handbook 12 forskellige karakter-klasser: Barbarian, bard, cleric, druid, fighter, monk, paladin, ranger, rogue, sorcerer, warlock og wizard. Tidligere koncept med Paragon og Prestige classes er nu blevet indarbejdet i de 12 grundklasser, hvor man som 3. level vælger en arketype til sin karakter (er din paladin en klassisk hellig kriger, eller mere type af en hævner? Er din tyv mere en listetyv end en lejemorder?) Dette åbner rum til spillerne for en masse individuel karaktertilpasning, uden nødvendigvis at skulle tænke på multi-classing (som dog er en mulighed).

Noget som er særlig iøjnefaldende, er udgavens tilstræbelse efter at lokke spillerne i retning af rolle-spil. Før har man som spiller skulle lave baggrundshistorie som et slags kreativt add-on til karakteren, og noget som desværre sjældent kom i spil! Nu er der lanceret en mekanik, som alene anerkender spilleres baggrundshistorie. Hver baggrund får nu tildelt en rækker bonusser til færdigheder (skills) samt en valgbar “bonus funktion”, plus en liste med et sæt relateret udstyr. Ligeledes findes er nu “personality traits” som gives iht. karakterens baggrund.

Setting

Uden at der er særlig megen information herom, da er verdenen som D&D 5th. ed. foregår i Forgotten Realms. Vel den største fantasy-setting nogensinde udgivet, og af mange den mest udskældte – settingen som mange elsker at hade. Muligvis grundet dens høje frekvens af fantasy. Magi er über potent, magiske genstande snubler man over på åben gade, legendariske monstre gemmer sig bag hvert et træ og guderne frekventerer jorden ofte for at blande sig i livets gang. Selv har jeg altid været ganske fornøjet med Forgotten Realms, om end det er utrolig lidt jeg faktisk har beskæftiget mig med settingen, foruden at have læst bøgerne.

Hvad er det, jeg vil sige?

Jeg har besluttet mig for, at prioritere D&D 5th. ed. over Pathfinder. Jeg har selvfølgelig overvejet at lade det være en demokratisk beslutning, eller mindst lade forslaget komme til høring i gruppen, men da udfaldet i sidste ende ville blive det samme, finder jeg det unødvendigt. Og dette uden at vil give udtryk for arrogance.

Der er flere årsager til, hvorfor jeg vælger D&D over Pathfinder. Fx kan der tilføjes, at:

1. …jeg vil føle mig langt bedre tilpas i et system, som ikke er komplekst og rigid. Pathfinder understøtter ikke min intuitive måde at være Gamemaster på. Tværtimod kan det føles lettere anstrengt.
2. …der er også enkelte spillere (2 stk.) som slet ikke er opsat på at læse/lære Pathfinder, hvilket er en forudsætning for at kunne begå sig i systemet med sin karakter. Dette er klart en udfordring – og til frustration for andre.
3. …Pathfinder er stærkt encounter baseret, dvs. reglerne understøtter primært kamp hvor det særligt handler om at slå systemet med spillernes egen overlegenhed (regelkendskab), og dette bliver så teknisk at et begreb som regel-jura kan anvendes. Ud af jer 6 spillere, er det vel kun halvdelen som har et stærkt regelkendskab. Så her er der altså tale om en ubalance, samt mit eget regelkendskab ikke just er perfekt, selvom jeg læser en del op på disse imellem spilgangene.
4. …da jeg ikke spiller officielle købescenarier, bruger jeg alt for meget tid på at planlægge encounters i Pathfinder, hvilket er meget omfattende og svært virkelig at få fod på.

Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne høre hvad I har at sige, men håber på jeres forståelse. To spillere skal have nye karakterer til næste gang, så derfor er tidspunktet at gøre dette på også mest optimal. De spillere som skal have overført deres karakterer til D&D 5th. ed., da vender jeg tilbage herom.