Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Under orientalske himmelstrøg

arabian_nights_by_unfor54k3n-d5oqq98

Her følger en guide til en orientalsk mini-setting, eftersom næste vi genoptager spillet, befinder vi os alle under orientalske himmelstrøg – langt væk fra vores vante omgivelser i Kingsley.

Geografi og klima

Qadira (kah-DEER-ah) som landet hedder, er et goldt ørken- og sletteland. Jorden er skorpet og tør, hvis ikke overdækket af ørkensand som skifter farvenuance alt efter tidspunktet på dagen – om morgenen gyldent, ved middagstid og eftermiddag lys og skinnende, og ved solnedgang okkerfarvet og mørk. Temperaturen fra midt formiddag til skumring er ulidelig varm som en bageovn, og temperaturerne ligger mellem 45-55°. Om natten er vinden kølig, og temperaturen kan falde helt ned omkring frysepunktet.

Planvæksten i ørkenklimaet er minimal, og udelukkende tørketilpassede planter (kaktus, buske) formår at overleve. Ligeledes er dyrelivet sparsomt, og oftest er det krybdyr (reptiler) som kan opleves, samt diverse fugle- og insektarter.

Befolkning og samfund

Landets indbyggere er et stolt og ærefuldt folk. De vedkender sig stærke familietraditioner, hvor bl.a. alder er en kvalifikation for anerkendelse og magt. De er ekstrem nidkære for penge og status, og handel af varer udgør den mest typiske praksis herfor. Der er således ingen (næsten) regler for, hverken etiske eller juridiske, hvad der må handles med.

Familien og dets navn, er det mest betydende for etablerede borgere. At der kastes skam over et familienavn, er således noget af det mest ødelæggende der kan ske, og næsten uoprettelig. Familieforhold (ægteskaber) arrangeres mellem familiers overhoveder (ofte som led i en handel), og manden er som udgangspunkt overhovedet.

Qadira er et sultanat, og styres af sultanen Xerbystes den 2. Landet er delt op i flere regioner, og hver region har en satrap som styrer på vegne af sultanen. Mange satraper er ikke enkeltstående personer, men ofte en sammenslutning af lokale rigmænd.

Byer (store som små) er den centrale samfundsstruktur ift. hvordan borgerne organiserer sig. Der er dog stor forskel på, hvordan de enkelte byer administreres. Dog går den samme styreform (lokalt) igen overalt, og det er plutokrati. Oftest er det store handelsfyrster i de store byer, som udgør magteliten. Derfor ses det, at mange byer har et særligt råd (satrap) repræsenteret rige overklasseborgere, og dette råd er selve kernen i magtstrukturen og hvorfra alt styres.

Militær og profession

Ordensmagten (militæret, byvagterne m.fl.) består af modige og yderst kampdygtige soldater. De er særlig kendt for deres disciplin og overlegende evner med deres våben og rustning. Ordensmagten er inddelt i seks kategorier af soldater, nogle mere hyppige end andre.

Capture

Foruden levevej i militæret, er de hyppigste professioner købmand, håndværker eller dyreopdrætter. Langt de fleste borgere er dog slaver, i større eller mindre grad.

Religion og magi

Qadira har som resten af Golarion en række Guder som tilbedes, og mange af disse er de samme som i den øvrige verden, bortset fra, der kan være forskel på selve tilbedelsen heraf. Præsteskabet har en stor magt i samfundet, idet de er skriftkyndige og velsigner samfundet mod en endnu mere indtægtsrig balance. Oftest er præsterne udelukkende tilgængelige for de rigere borgere, samt de udgør en del af magteliten. De laveste klasser i samfundet har dog adgang til nogle af de åbne templer, hvor de kan tilbede og tilvejebringe deres offergaver.

Magi kontrolleres på samme måde som i resten af Golarion. Dog har visse luft- og elementar-trylleformularer tendens til at være særlig potente, og/eller utilregnelige. Magi er noget som særligt forbeholdes studier til præsteskabet, og det er sjældent generelle magi-kyndige er at finde. Årsagen herfor, menes at være præsteskabets ønske om suverænitet på området.

Noget som studeres særligt af magi-kyndige, er forfædrenes anvendelse af hieroglyffer og symboler. Studiet af dette udgør et felt i sig selv, og der findes mange uløste gåder og mysterier den dag i dag. Det siges af visse lærde, at det er et interstellært sprog, helt tilbage fra den tid hvor jorden endnu var forbundet med andre dimensioner i kosmos, inden den løsrev sig og forsvandt i sit eget mørke.

Mysticisme

Rundt om i landet, forbløffes fremmede rejsende af de gigantiske pyramider, som ligger spredt omkring i det golde ørkenland. Pyramiderne er ofte flere tusinde år gamle, og af exceptionel håndværk. De er omgærdet af gåder og mystik, og kun visse grupper af indviede mystikere kender til deres årsag og virke. Dog er der ingen tvivl om, at pyramiderne har at gøre med efterdøden, og af mange ses som en porte til andre kosmiske dimensioner. Pyramiderne er fundamentale ift. astrologi og tilbedelse af himmellegemerne.

Picture2

En anden mystisk konstruktion som er at finde i ørkenlandet, er monolitter. Ingen ved rigtigt hvem har placeret dem, og de fremstår urokkelig og uskadelige. Deres fuldkomne præcision og geometri er en gåde i sig selv. Mange finder disse ensomme monolitter uhyggelige og skræmmende, og forbinder dem med noget mørkt og dæmonisk. Hvilke hemmeligheder de indeholder, vides af ingen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 13. august 2014 by in Forgotten Realms (kampagne) and tagged .
%d bloggers like this: