Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

A-Z: B for Blood

Vampire_blood

Det at vampyrer i Vampire: The Masquerade er fordømte ud fra en teologisk gudsopfattelse, er ingen hemmelighed. Den første vampyr var således Kain (kendt fra bibelhistorien), og dette var Guds straf til ham, at han blev fordømt fra menneskeheden for at have slået sin broder Abel ihjel. Med udstødelsen fulgte også en forbandelse: Vampyrisme.

Der ligger utrolig mange spændende facetter i adskillelsen fra menneskeden som alle er temaer i VtM, men i dette blogindlæg vil jeg se nærmere på noget helt andet; blodet.

I Bibelen findes mange interessante henvisninger til, hvorfor blod blev en del af vampyrisme, og altså Guds straf. Nedenfor følger en gennemgang af de bibelske citater, som jeg mener er værd at fremhæve og relatere til når baggrunden for hvorfor blodet er del af Kains forbandelse.

Om at tage andres liv

“Livets kilde er hos Gud” står der i Bibelen. Mennesket kan ikke give nogen livet tilbage. “Alle menneskers liv tilhører mig”, fortæller Gud. At tage et menneskes liv er derfor at tage Guds ejendom. Alt hvad der lever, har en hensigt og en plads i Guds skaberværk. Intet menneske har ret til at tage et liv medmindre Gud har tilladt det, og det sker på den måde han har anvist.

Salmernes bog, kap. 36:9 For hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.

Ezikiels bog, kap. 18:4 Alle menneskers liv tilhører mig; faderens liv såvel som sønnens liv tilhører mig.

Dette skal ses i lyset af den forbandelse vampyrisme er, for derved forstås forbandelsen. Guds forbandelse over Kain – at han i al fremtid var afhængig af at dræbe eller “stjæle” af Guds ejendom, eller ved at drikke af menneskets blod som er helligt i Guds øjne – er i skærende kontrast til hvad Gud ønsker af mennesket, og forbandelsens praksis er med til igen og igen at opretholde denne. At pådrage sig blodskyld i Guds øjne er en “vederstyggelighed”.

På grund af Guds syn på livets værdi, hedder det, at blodet af en der var blevet myrdet “besmittede jorden” og at denne besmittelse kun kunne fjernes ved at morderen selv bødede med sit liv. Derfor er der i Bibelen fastsat dødsstraf for mord, eksekveret af en som var bemyndiget dertil. I det gamle Israel kunne man end ikke tage imod en løsesum fra en der havde begået overlagt mord, så han undgik dødsstraf.

4. Mosebog, kap. 35:33 I må ikke vanhellige det land, I bor i. Blod vanhelliger landet, og for det blod, der udgydes i det, kan der kun skaffes landet soning ved blodet af den, der udgød det.

1. Mosebog, kap. 9:5-6  Og jeres eget blod vil jeg kræve hævn for; af ethvert dyr vil jeg kræve hævn for det, og af ethvert menneske vil jeg kræve hævn for et menneskes liv. Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker. For i sit billede skabte Gud mennesket.

4. Mosebog, kap. 35:31 I må ikke tage imod sonepenge for en drabsmands liv, når han er skyldig til døden; han skal lide døden.

Forbandelsen

Det er altså ikke tilfældigt, at Kains forbandelse ift. hans synd blev han til evig tid skulle afskæres fra Guds nåde, ved gentagene gange at gøre sig gældende for Guds vrede ved netop at udgyde andres blod og gøre sig til manddraber. Kains synd arvede dermed en forbandelse som alle vampyrer lider under den dag i dag. Det er også derfor vampyrer bl.a. kaldes for “the damned”, altså de udstødte eller forkastede.

Således blev det til en kort gennemgang af den teologiske forbandelse over vampyrerne i rollespillet Vampire: The Masquerade, og særligt vedrørende blod som del af denne forbandelse. Ligeledes fik jeg sat punktum for bogstavet B, og næste gang skal der skrives et emne startende med C (= C for Cthulhu, måske?).

Ønsker du at læse mere om Vampire: The Masquerade, så er der mere her:
Hvorfor Vampire emmer af Stemning
Dancing with the Dead
Hvorfor jeg er skuffet over Vampire
Løse tanker om Vampire: The Masquerade

Reklamer

2 comments on “A-Z: B for Blood

  1. Johs
    25. juni 2014

    Må jeg forestå “c” som chimpanse?
    a la:
    http://sortforsyning.dk/2012/og-chimpanzee-med-guns/

  2. Morten Greis
    25. juni 2014

    Ja, chimpanse er langt sjovere en Cthulhu. Cthulhu skal ligesom Zombier ind under T for fortærsket 😉

    For resten et fint og sjovt stykke arbejde med at legitimere vampyrer med Bibel-referencer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 22. juni 2014 by in Udenfor kategori.
%d bloggers like this: