Hvorfor Vampire emmer af Stemning

I ren nostalgi sad jeg i går og bladrede igennem et par bøger til Vampire. Dette spil er måske det som betyder mest for mig, om end jeg virkelig også elsker old-school D&D. Desværre har jeg ikke muligheden for at spille Vampire som det er p.t., og forventer ligeledes en begrænset mulighed i fremtiden. Rollespillet hører en specifik æra til (1990’erne) hvor det blev dyrket meget, men har eftertiden tabt pusten. Eller, der er ikke længere samme interesse for spillet som før i tiden. Dette er også årsagen til, at jeg ikke spiller Vampire. Det er ganske enkelt for svært at finde spillere.

Det som jeg bl.a. er vild med ved Vampire, er spillets illustrationer. De er virkelig med til at underbygge spillets tema og stemning, og dette i sådan en grad, at jeg mener det er svært at finde lignende eksempler fra andre rollespil – min egen subjektive holdning. Ta’ fx nedenstående billede som er fra supplementet Montreal by Night – sjældent ses så mørke og iscenesættende illustrationer i andre rollespil.

Billedet ovenfor er ikke et enkeltstående eksempel, dem findes der mange af i de gamle bøger til Vampire: The Masquerade. Det er nostalgi. Det er mørkt og ondt. Det er Vampire som jeg husker det.

Relaterede artikler:

• Dancing with the Dead
• Personal Horror – how to play it