Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Tiden af i går

Tid_rollespil

Min rollespilsblog rammes fra tid til anden af udefinérbare sorte huller, hvor der i rum tid opstår en uafklaret stilhed. Min skriveproces går i stå, pludselig og brat, som om jeg er tæret for næring og inspiration. For træt til at kunne bevæge mig videre. Det er en utrolig frustrerende fase, for jeg vil gerne skrive og bidrage med ord, men jeg kommer bare ingen vegne.

Det som især tærer mig for energi, er spilrapporter. I den begyndende fase er de spændende og sjove at skrive, men afslutningen, efter scenariet er slut, forekommer mig kedelig og uoverkommelig. Derfor forholder det sig også således, at jeg sjældent får skrevet de afslutningsvise spilrapporter af vores scenarier. Men måske der er noget smukt ved, at lade afslutningen for læseren stå åben og hen i det uvisse? Dette retfærdiggører jeg mig selv med.

Når jeg orienterer mig i det danske rollespilsmiljø på de sociale medier (Facebook og blogs, primært), synes jeg emner som rollespilsconner, synopsis’, at være scenarieforfatter, deadlines ect. fylder alt for meget. Så meget, at det er øredøvende for eget vedkommende. Måske jeg også finder det svært at bidrage med emner/indlæg som ikke står i kontekst med, hvad der ellers rører på sig i vores spilmiljø når debatten virker meget ensporet. En kultur jeg har svært ved at forholde mig til, medmindre jeg selvfølgelig tager mig sammen og møder op til de forskellige conner, eller skriver et scenarie dertil. Dette kunne jeg også bare gøre, måske.

Retfærdigvis skal siges, at jeg ikke har ligget helt på den lade sig. Jeg er ved at bygge en lokal mini-setting i min Pathfinder kampagne, en stor metropol. Denne kampagne har sig egen blog, hvor der også skrives en del til for tiden: Secrets of Kingsley

Reklamer

4 comments on “Tiden af i går

  1. Johs
    13. juni 2014

    Jeg synes også spilrapporter er ret kedelige at skrive – derfor gør jeg det heller ikke når jeg ikke kan få spilllerne til at skrive dem. De er meget sjove at læse, men de blogindlæg jeg helst vil læse handler om (for mig) nye spilmekanikker og settings.

    Personligt synes jeg de sjoveste indlæg at skrive handler om scenarier, men jeg vil helst læse om kampagner.

    I 2010 skrev jeg om de ti indlæg/indlægsserier som jeg synes var mest interessante: http://sortforsyning.dk/2010/de-10-bedste-rollespilsblogindl%C3%A6g/

    Min egen best of liste, synes jeg også indeholder nogen ret fede (og ret gakkede) indlægsserier: http://sortforsyning.dk/best-of/
    Især Lundses gennemgang af hans kampagner er ret fed.

    • Rasmus Alstrup
      13. juni 2014

      Synes din serie om underlige D&D-væsener er meget sjove – også fordi jeg er fan af D&D i forvejen.

      Noget jeg ofte har missundet dig, er din evne til at skrive korte indlæg. Jeg har en tendens til at lade mine indlæg blive alt for lange, og jeg ved med mig selv, at klikker jeg på et blogindlæg og kan se scroll-bjælken ude i siden blive usandsynlig lille, så har jeg svært ved at tvinge mig igennem hele indlægget.

  2. Thais Munk
    13. juni 2014

    Superfedt indlæg Rasmus. Jeg synes det er fedt at du sætter ord på din frustration for jeg kan om noget nikke genkendende til den. Når der er en masse indlæg om ting man er ligeglad med er det jo netop der hvor man selv skulle og skrive noget, men det kan være svært at finde motivationen til det.

    Jeg har selv slåsset med at finde motivationen ift at skrive om forskellige ting (bl.a. moderne okkultisme, Fastavals scenarieskrivningskonkurrence). Så tak for at du tog hold på frustrationen over at man har en blog og egentlig gerne ville skrive mere. Det var konstruktiv og motiverende læsning 🙂

    • Rasmus Alstrup
      13. juni 2014

      Mange tak for de fine ord, Thais. Rart at vide der findes lidelsesfæller derude 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 13. juni 2014 by in Udenfor kategori.
%d bloggers like this: