Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

#6 Fortidens Krønike, del 1: 3.232 SØMIL

Vi runder nu sjette spilrapport, og en frisk mini-kampagne tager start i Kingsley antologien Secrets of Kingsley. Kampagnen tager os væk fra metropolens vante atmosfære og fører os til området omkring landet Qadira, som ligger 3.232 sømil væk. Qadira anvendes som sekundær setting (ørken og golde sletter), og primære setting bliver Ruined Kingdoms; et gammelt AD&D supplement til Al-Qadim og mini-kampagne, hvor der i særlig grad lægges vægt på exploration i rollespillet. 

Gruppen befinder sig i Kingsley. De har fået nys om, at handelsskibet The Ben Nevis sejler indenfor 2-3 dage langt sydpå til eksotiske egne. Flere i gruppen er opsat på at gennemføre en handelsrejse for at etablere et handelsnetværk, og senere tjene guld på disse relationer ift. import/eksport af varer. Således sker det, at karaktererne alle får betalt sig en plads ombord på det store fragtskib.

Inden afrejse sker flere ting. Dr. Jekyll forloves i de smukke Tempelhaver (Greenfallen District) med sin kæreste Irina Kristasdottir. Sir Jeremy har kontroverser med sin trolovede Annabelle Starrett som umiddelbart lader til, at have indgået flere obskure aftaler med bl.a. Marcin Filipovic, bestyreren af Natten Hus Madame du Barry, samt har mødtes med en mystisk agent fra den stærkt lukkede organisation Aspis Consortium. I mellemtiden bruger Eustace al sin energi på at fremstille magiske genstande af forskellig art, og præsten Quinn lukker ned for sine dekadente og lyssky aktiviteter for at gøre klar til flere måneders fravær.

En tidlig tåget morgenstund samles gruppen på den beskidte havn i Kingsley, finder den rigtige anløbsbro i et virvar af tusind andre og får sig indlogeret på The Ben Nevis. Et halv døgn senere befinder karaktererne sig midt i bølger og skvulp på åbent hav, uden land i sigte og på vej væk langt hjemmefra…

sea_convoy

The Ben Nevis (caravel)

Rejsen de er på, er estimeret til at vare ca. 31-35 dage. Der gøres tre korte mellemstop undervejs for bl.a. at proviantere, og dette i byerne Magnimar, Westcrown og Absalom. Efter skibet har været til havs i ca. 23 dage, når de andre farvande hvor der sker en overgang i vandets farve, fra dyb mørkeblå til et mere turkisfarvet vand, som også er væsentlig mere indbydende og skønt at se på. Klimaet skifter ligeledes karakter mod det varmere, og et anderledes dyreliv begynder at tage form.

World Map

Det Øde Skib

Som havet og klimaet begynder at skifte karakter på den 23. dag, trænger en bølgende og tæt tåge sig pludselig på ude i horisonten. Indenfor utrolig kort tid et The Ben Nevis indhyllet i tyk tåge, og med en sigtbarhed på højst 17-20 meter. Skibets sejl sænkes, og havet bliver pludselig rolig og danner havblik. Efter at have drevet frem af havets stille strøm i ca. 10 min., opløses tågen pludselig, som at træde ud af en mørk sky, og foran skibets forstavn rejser sig et majestætisk sort skib.

ghostship

Kaptajnen på The Ben Navis beordrer det mystiske øde skib bemandet af en gruppe for at undersøge det for eventuelle værdier. Skibet er så medtaget af mange års vind og vejr, at det i sig selv ikke har nogen særlig værdi som det ligger. Ned i en lille jolle sætter fire af gruppens karakterer sig (Eustace, Quinn, Dr. Jekyll og Sir Jeremy) og roer mod det forladte “spøgelsesskib”.

Ombord på skibet konstateres det endegyldigt, at skibet er tomt. Dette bl.a. ved, at i en af stuerne på skibsdækket ligger ca. 20-25 skelletter af tidligere sømand (pirater, formodes der) i en klynge. Der findes intet spor som vidner om årsagen herfor. Med en vis uro begynder karaktererne at undersøge skibets nedre dæk for dets last. Meget af denne er uduelig grundet råddenskab, møl og fugt. Men der findes dog et par kister (3 stk.) med meget fint silke. Foruden skibets lastrum, finder de også kaptajnens private gemak; et fint dekoreret værelse som rummer mange personlige effekter af affektionsværdi. Ved skrivebordet sidder den gamle kaptajn – eller det som tidligere var. Selv i døden udgyder han en vis ærefrygt. Kaptajnen bærer nogle magiske genstande på sig, som karaktererne selvfølgelig medtager sig.

Ring of the Sea Strider

Ring of the Sea Strider

Wayfinder

Wayfinder

Foruden magiske genstande, findes der 3 flotte skrin (samlet værdi på 250 gp.) med indhold i:

  • Skrin 1: 70 gp, 15 sp.
  • Skrin 2: Tomt.
  • Skrin 3: 7 diamanter á stk-værdi på 1.700 gp. (ca.).

Gruppen gør klar til at gå ombord i jollen igen og ro tilbage til The Ben Nevism. Med sig tager de forskellig loot af mindre værdi (heriblandt silken), primært for at tilfredsstille kaptajnen og den øvrige besætning (denne deling af loot giver senere 25 gp. i kontant afregning til hver karakter). På tilbagevejen i det stille vand hører de pludselig en smuk kvindestemme synge en gribende hymne.

Eustace bliver grebet af den lyriske stemning, og pludselig ved jollens agterstavn ser han en smuk, smuk ung kvinde. Det er denne kvinde som synger sangen. Til ham. I hans forgabelse og tryllebundethed rejser han sig i jollen, og tager accepterende fat i kvindens fremstrakte hånd som hun trækker til sig for at kysse ham. Som han nærmer sig kvindens skønhed og et kys næsten forløses, ændrer situationen sig brat til et mareridt for den unge Eustace. Kvinden trækker med pludselig og unaturlig styrke ham ud af jollen og ned under havets overflade og dybere, og dybere ned mod havets mørke og kolde bund. Kvinden er ikke længere en skønhed, men et regulært monster.

fantasy_siren

Quinn reagerer resolut på scenens dramatiske udvikling, griber sin pisk og vikler den fast til jollens ene åre og kaster den som et spyd gennem vandet. Kastet er perfekt koordineret, og Eustace formår ligeledes med overraskende snilde at gribe fat om åren, og op trækkes han af Quinns råstyrke. Helt og aldeles dramtisk og forbilledligt kæmpet af begge karakterer.

På havoverfladen dukker nu flere af disse kvinder-bæster (sirens) frem, og karaktererne kæmper med livet som indsats i den gyngende jolle. Scenen slutter med, at bæsterne trækker sig tilbage og efterlader havet igen med havblik. Det tager ikke længe for karaktererne at ro tilbage til The Ben Navis nu.

Skibbrud

Gruppen og den øvrige besætning sejler endnu nogle dage. Klimaet bliver varmere og varmere, og kun den kølig havbrise gør al færden på skibets dæk muligt uden nævnværdig ubehag. På den 28. dag trækker det op til uvejr. Storm er på vej!

Midt i en faretruende storm i 10-15 meter høje bølger, rejser sig en kæmpe blækspruttelignende arm op af havets bølger. Den rejser sig ca. 30 meter op i luften og klasker med en voldsom fart og bølgeskvulp ned i havet ved siden af skibet. Igen kommer samme arm, eller hvad værre er, frem igen fra havets brusende overflade, men denne gang sammen med fire lignende arme!

I et kort øjeblik indser hele skibsbesætningen, at de står overfor et undersøisk havmonster som kun sagn og myter fortæller om. Dets kraft og størrelse er ubeskrivelig, og da uhyret med voldsom kraft slår ned i skibets forstavn med en af sine mange arme, splintres skibet ad til atomer og besætning og last flyver 20 meter op i luften og spreders udover det oprørske hav. Alt er ødelagt.

Det lykkedes gruppen at omklamre sig til træplanker og lignende og drive bort i havets strøm. Efter stormen har lagt sig, gendannes gruppen lettere tilfældigt stykvis en efter en i det nu rolige hav. De er afkræftede, tørstige og på åbent hav indtil de øjner klipper fjernt i horisonten. Land! Den udmattede Eustace fremtvinger en mumlende besværgelse og inden længe kommer 5 delfiner svømmende i iver gennem vandet. De hjælper karaktererne ind til strandkanten for efterfølgende af svømme tilbage i havet og forsvinder efterfølgende.

Blod, Sved og Sand

Gruppen er ankommet til ukendt land. En stor ørken rejser sig foran dem. Tonsvis af sand. Brandende sol. Intet liv. Heldigvis kan flere af gruppens karakterer (Eustace og Quinn) fremkalde mirakler (vand) og magiske effekter (endurance) som gør vilkårene for tilstedeværelse i en ørken væsentlig mere overkommelige. Efter at have vandret den efterfølgende nat og hvilet om dagen, tager de hul på endnu en nats strabadsser gennem ørkenens sand.

fantasy_desert_night

Henmod de sene nattetimer når gruppen til en mystisk ruin af hvad der måske har virket som et gammelt tempel. De når ikke langt, for deres træthed sættes hurtigt på prøve da en kæmpe skorpion pludselig dukker frem fra ruinens mange sten. Larmen fra denne kamp må have vækket en sværm af græshopper, for dette er hvad gruppen møder efterfølgende – og dette til deres rædsel. Det viser sig, at sådan en sværm ikke er sådan er nedkæmpe. Med tusindvis af bittesmå bæster der alle bidder/spiser sin vej igennem deres bytte uden nogen egentlig måde at kunne forsvare sig på, bliver denne udfordring gruppens værste.

Men ikke for alle i gruppen udgør sådan en sværm en fare – som så da. Mageren Eustace fremsiger en trylleformular, og frem dannes en hvirvelvind som han manipulerer til at opsluge sværmen af græshopper og leder den så langt bort, at de ikke længere hverken kan se eller høre hvirvelvinden.

Mystiske Himmelfænomener og Landsbyen al-‘Urdunn

Den 3. nat som gruppen bevæger sig dybere igennem det åbne ørkenlandskab, ser de hen mod nattens udløb et fantastisk himmelfænomen. Foruden den smukke og anderledes stjernehimmel der lyser som små glitrende krystaller, sker noget pludselig og helt fantastisk. Nattehimlen oplyses som var det dag af 9 stjerneskud (meteorer) som alle brænder gennem atmosfæren, og lander langt bag horisonten. Aldrig før har nogen af karaktererne set sådan et naturfænomen.

Den efterfølgende morgen ved solens frembrud, går gruppen til op midt på formiddagen inden de vil slå lejr. Men inden de når så langt, ser de hvad der kendetegner konturerne af en (lands)by i det fjerne. Det gør selvfølgeligt, at gruppen pisker afsted for at nå en form for civilisation.

Inden gruppen når landbyen, rides de i møde af en nobel klædt herre med to “soldater” (ligner de). Alle tre rider på underlige, nærmere komiske, pukkelryggede racer af heste (kameler). Mændene er iklædt mange lag af neutrale stofklæder viklet ind i hinanden, og omkring hovedet så kun deres intense mørke øjne kan ses. De bærer alle våben (sværd) bestående af en lang, bred, let krummet klinge med én æg og fæste at holde om. Og så ikke at nævne deres sko! Underlige snabelsko med en krummet spids. Deres sprog virker aggressivt og abrupt når de taler til hinanden, og meget gestikulerende. Den noble herre som med al tydelighed er af en anden kultur sammen med hans to følgesvende, byder på common gruppen “velsignet og velkommen“.

Gruppen ankommer til den lille landsby al-‘Urdunn, hvor den noble herre, Abdul-Basir (som han venlig præsenterer sig af navn), er fungerende overhoved. Karaktererne inviteres ind i hans bolig (telt!) hvor de serveres te og vand siddende på gulvet(!). Abdul-Basir er en lavpraktisk købmand som med jævne mellemrum rider med varer til den større handelsby, Dihliz. Mens gruppen sidder og kommer sig til kræfterne, stormer en gal araber frem og tilbage udenfor teltet og ned gennem byens primitive stræder, alt imens han råber samme ord på et fremmed sprog. Manden er tydeligvis oprørt over ét eller andet…

Enkelte karakterer rejser sig roligt for at undersøge den råbende mand nærmere (dette imens, at Abdul-Basir har overladt dem i rum tid til sig selv for at komme hurtigere til kræfter). Ned langs landsbyens stræder ser de en masse mørke mænd og kvinder glo suspekt og alligevel med nysgerrighed på dem. De oplever små intermezzoer med byens befolkning mens de roligt går efter den højtråbende, gale mand.

Et par unge piger som har et vågent og nysgerrigt blik på gruppens karakterer...

Et par unge piger som har et vågent og nysgerrigt blik på gruppens karakterer…

Og her sluttede aftenens spilsessions. Vi er nu kommet godt i gang med Fortidernes Krønike

Reklamer

2 comments on “#6 Fortidens Krønike, del 1: 3.232 SØMIL

  1. Niels Bo
    9. juni 2014

    Den unge Eustaces kvindebekendtskaber har ikke været en ubetinget succes indtil nu og han er begyndt at udvikle en spirende mistro mod disse smukke men uforudsigelige væsner. Dog betragter Eustace med stor beundring Dr. Jekyll og Irinas forhold. Hum er da en gæv pige, trænet i heavy Mace og handle animal! Hun skal nok kunne styre den vilde og halvgale Dr. Jekyll ! 😉 Sir Jeremy og Anabelles forhold er vist mere komplekst, godt det ikke er Eustace…

    Det er med let hjerte og lyst sind Eustace har bevæget sig ud på denne odyssé mod fremmede himmelstrøg. Quin havde virkeligt ret, det ville gøre godt, at komme væk fra Kingsleys slum, snavs og korrumperede eksistenser, mon han får legendariske skabninger og eksotiske folk at se?
    Eustace noterer flittigt i sin pergamentmappe! Lige fra Sirener til dystre tempelruiner i ørkenen. Eustace er stolt over sine evner med sin magi, men anerkender fuldt ud, at alle i gruppen af venner/bekendte, er lige vigtige. Bare tænk på Calistrias gaver mod elementerne og Dr. Jekylls vilde kampevner!
    Eustace har hele tiden Wayfinder kompasset i tankerne. Han har hørt om disse Pathfinders og deres opdagelser og eventyr. Eustace føler lidt han træder i deres fodspor ved at pådrage sig denne rejse til det fjerne Quadira. Det er med stor forventning Eustace ser frem til fantastiske oplevelser i dette område…

    • Rasmus Alstrup
      9. juni 2014

      “…han er begyndt at udvikle en spirende mistro mod disse smukke men uforudsigelige væsner”. 😉 Ja, det begynder at virke ganske udsigtsløs mellem Eustace og kærligheden.

      Det var nogle fede kampe, hvor jeg må sige især Quinn og Eustace trådte i karakter. Og nåh ja, Dr. Jekyll er rå som altid. Men lad os se hvor længe det varer ved…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 9. juni 2014 by in Forgotten Realms (kampagne).
%d bloggers like this: