Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Spilrapport #2

Anden  spilrapport i Secrets of Kingsley kampagnen. Skrevet af Asger.

Spillet genoptages efter karaktererne netop er trådt ud under i den friske forårs himmel efter have været nede i en nedlagt beskidt mine, hvori minearbejderne i deres stræben af mineraler har gravet så dybt at de uforvarende stødte på en uhyggelig nedstigning til en underjordisk, artificiel pyramide-by indhyllet i en syglig grønlig tåge.

Spilrapport #1

Kapitel 4.
Rystede over synet af de døde heste skynder eventyrene sig tilbage til den nærtliggende by. De mystiske hændelser i minen har vasket enhver frygt væk for endnu en nat i den døde by. Brogar vil personligt langt hellere sove i en stak døde fjender, end at møde overnaturlige skabninger som synes fuldstændigt usårlig. Om natten breder frygten sig i gruppen. Vil de mystiske skabninger følge eventyrerne op i dagslyset, eller ville de forblive i dybet?

Den efterfølgende morgen følger en kort rådslagning, hvor gruppen diskuterer deres muligheder. Skal de med alt hast fortsætte til havet og Kingsley, eller skal de vende tilbage til minen og forsegle indgangen. Størstedelen af gruppen finder det for usikkert, at vende tilbage til minen – specielt fordi ressourcerne til længerevarende ophold i den golde egn ikke er til stede. Derfor drager gruppen af den eneste vej de ikke allerede kender, i håb om at finde havet og Kingsley.

Efter et par timers rejse observerer gruppens spejder en lysning i skoven. Lysningen består af en simpel bålplads, hvor rejsende kan tænde bål for natten. Selve pladsen synes forladt, med undtagelse af en lille bunke stof. Ved nærmere inspektion viste det sig, at der var tale om O’joe’s mølædte klæder. Brogar undersøgte omgivelserne og kunne konstatere, at selvom O’joe tydeligvis er ankommet til bålpladsen, er der ikke tegn på at han nogensinde er taget derfra. Dette fylder ham med en grusom fornemmelse, han ikke helt kan placere.  Fritz har dog en anden version af sagen, da han finder tydelige spor på at O’joe er gået længere ind i skoven. Gruppen vælger ikke at efterfølge O’joe, da der ikke er en endelig afklaring på om de kan forvente at finde O’joe – og egentlig er alle inderst inde ligeglade med den kedelige karls skæbne.

secrets_2

Kapitel 5 – ‘Den gamle mand og havet’
Efter en dags rejse ændrer skyformationerne sig  og i luften spottes også en enkelt måge. Glæde spreder sig i gruppen – de er på rette vej til havet. På afstand ser gruppen efter endnu en times vandring et lille fiskerleje.

Den umiddelbare opstemthed bliver hurtigt afløst af bekymring, da de på vejen til fiskelejet kommer forbi adskillige uopdyrkede marker. Det er ikke de uopdyrkede marker der skaber bekymring, men i stedet de fugleskræmsler der er spredt over markerne. På afstand virker de mærkeligt menneskelige i natur, på nærmere hold viser det sig at der faktisk er tale om mennesker som er hængt på pæle – udtørrede efter længere ophold i elementerne. Gedirra beder de andre om lov til at skære de ulyksagelige skabninger ned, dette bliver dog nægtet da Regnor, Fritz og Brogar mener at grunden til at menneskerne er blevet hængt op, kan skyldes at de er forbrydere. For ikke at vække beboerne i fiskelejets vrede, bestemmer de sig for at lade dem hænge – og bevæger sig mod byen med stor agtpågivenhed. Regnor stiller dig pludselig på en sten i marken, da han ser bevægelse i  fiskelejet. En mørt mand går ind i en stor bygning beliggende i udkanten af byen. Det besluttes at Fritz og Brogar, som gruppens spejdere skal snige sig tættere på byen og melde tilbage om hvad de ser.

Da de sniger sig tæt på den bygning, hvor Regnor sagde han havde set den mørke mand, ser de umiddelbart intet. De hører dog en høj bankelyd fra havet, en lyder som en økse mod træ. De bestemmer sig for at kigge ind i den store bygning, som viser sig at være en lade – i mørket ser de kroppe hængende i kæder og reb fra loftsbjælkerne. Overbevist om, at fire er bedre end to beslutter Fritz og Brogar sig for at signalere til gruppens to andre medlemmer for at fortælle dem om hvad de har set. Ved ankomsten sættes Gedirra og Regnor hurtigt ind i sagens natur – hurtigt søger gruppen mod havet og bankelyden som stadig høres i det fjerne.

I strandkanten ser gruppen en kraftig mandsperson som er ved at reparere sin båd med en stor økse (?), Fritz sniger sig tæt på manden da denne lægger øksen – i en smart manøvre forhindrer han manden i at gribe til våben såfremt han viser sig at være fjentlig. Det viser sig dog, at fiskeren Olav er en ganske fredelig særling, som bor alene ved havet i selskab med hunden Paw. Paw har dog været forsvundet de sidste par dage – Fritz antyder overfor Olav, at hunden muligvis er løbet ind i den store lade – dette kan Olav dog ikke tænke sig, da det ville Paw aldrig kunne finde på. Gruppen bliver inviteret til at spise aftensmad hos Olav, alt imens de diskuterer prisen for overfart i Olavs båd. Prisen på 100 guldstykker fremstår dog fuldstændigt urimelig i gruppens ører. Brogar er meget skeptisk ved hele situationen, og vælger at stå vagt udenfor Olavs hytte under hele aftensmåltidet.

I hytten bliver Olav intenst udspurgt om byen, som han fortæller hedder Deepmoore Bellcoast. På spørgsmålet om, hvor alle de andre beboere er henne, svarer Olav at de er flyttet på grund af dårlige tider. Da han bliver spurgt om laden fortæller han, at der opbevarer han en masse gammelt skrammel, som ikke vil interessere gruppen. Den mørke mand eller andre beboere kan han ikke fortælle noget om, da han ikke mener at der er andre i byen end gruppen, Paw og ham selv. O’joe kan han dog huske – han kom til fiskelejet og ville fragtes til Kingsley, Olav nægtede dog da O’joe ingen penge havde.

Capture

Gruppen overlader Olav til sine gøremål og bryder ind i laden til trods for Olavs formaninger om, at de intet har at gør derinde. Som forventet finder de byens beboere, mænd, kvinder og børn ophænge fra loftbjælkerne. Rummet bærer spor af rituelle handlinger, men ellers er der ingen interessante ting. Tilbage i Olavs hytte forsøger gruppen igen at få Olav til at erkende, at byboerne er døde og alle hænger i laden – det står dog hurtigt klart, at Olav på dette område har en total blokering, og ikke kan erkende den grusomme realitet. Af frygt for at miste den eneste mulighed for at komme videre til Kingsley, bestemmer gruppen sig for ikke at presse Olav yderligere på området. I stedet forsøges det at handle prisen på overfarten ned fra 100 guldstykker til en mere passende mængde, da gruppen ikke råder over den ønskede mængde guld. Olav er dog ikke til at hugge eller stikke i, indtil Brogar pludselig kalder ham udenfor til en snak mellem sømænd. De de vender tilbage, går Olav storsmilenden med til at sejle gruppen til Kingsley.

Kapitel 6
Tidligt om morgenen sætter Olav kursen mod det åbne hav. Agter står Brogar og spejder mod land, i forventning om at se enten djævlen eller måske den lille mærkelige skabning fra minen komme ud af laden – han fyldes med en stor angst, til trods for at han intet ser…

Til trods for Olavs manglende fatteevner i forhold til sine medborgeres skæbne, viser han sig dog at være en fantastisk sømand. Som lovet ankommer skibet til kysten på anden dagen – Olav fortæller at Kingsley ligger ca. 20 kilometer nede af kysten. Da gruppen går i land kaster Olav hurtigt los og styrer sin båd tilbage mod åbent hav.

Uden at tvivle på Olavs ord, bevæger gruppen sig i den angivne retning – og pludselig ser de Kingsleys høje tårne knejse i horisonten. Samtidig med ankomsten trækker der dog en kæmpe tågebanke ind over byen og skjuler store dele af udsigten til havnedistriktet som er det eventyrernes første møde med byen.

Det næste møde bliver ganske voldeligt, da gruppen observerer en stor dværg arbejde hårdt på a trække hvad der ligner en båd op fra bunden af havnebassinet. Gedirra henvender sig venligt til dværgen, for at spørge om vej – hvilket bliver mødt med vrede og urimelig nedladende kommentarer om kvinder. Brogar mener, at hans artsfælle går for vidt og beder denne om at sige undskyld til Gedirra. Dværgen har dog ikke tænkt sig at sige undskyld, og begynder at prikke Brogar hårdt i maven. Brogar svarer igen med en kvast hånd og en skalle.

Der udbryder en større kamp på kajen, da flere dværge som arbejder på havnen kommer til. To bliver stukket ned af Gedirra i blodrum, imens Brogar kaster to i vandet da hans ære ikke tillader ham at skade en artsfælle. Regnor har lagt øksen væk, og tager i stedet en brydekamp i mudderet.

Capture_1

Fritz brillerer ved at lave coup de grâce på en besejret dværg. Båden viser sig senere at indeholde to værdifulde rustninger med initialerne ‘KLJ’ indgraveret. Til dværgenes store fortrydelse er rustningerne lavet til mennesker. Værdien kan dog ikke fornægtes, så rustningerne lægges i deres respektive kasser som camoufleres og gemmes på værelser i ‘The Salted Tusk’, hvor gruppen tager ophold indtil de senere indlogerer sig i et lejet hus.

Nu da en sikker base er etableret bliver gruppemedlemmerne enige om, at de hver især vil forsøge at trænge dybere ind i de mekanismer som driver Kingsley.

Regnor søger arbejde blandt byens smede. En ting som ikke går helt så let som forventet. Flere af byens smede vil slet ikke tage ham i betragtning, men henviser ham til den kvindelige smed Anabella. I starten er hun ligeledes afvisende, men efter et par stik-og-rend opgaver får Regnor charmeret sig ind på den for en ung dværg tiltrækkene kvinde som tilbyder ham en fast position til 3 guldstykker ugentligt plus muligheden for at benytte hendes smedje til hans egne formål. Hun har dog ikke meget til overs for hans arbejde, som hun mener ligger under hendes sædvanlige standard.

Gedirra opsøger tempelhaverne, mere specifikt templet for hendes gud. Besøget viser sig dog, at blive ganske traumatisk. I templet beskues hun af kvinder iført dyrmasker, blandt andet en som ligner et næbdyr (no shit), hvilket ender med at det emotionelle stress knockouter Gedirra. Hun vågner senere op i tempelhaverne og har en snak med nonnen Theresia, som fortæller at templet drives af Biskop Gianna som Theresa kun har lovprisninger overfor.

Brogar lægger en genial plan for at blive introduceret til de lokale tyveguilds, i håbet om at få lov til at operere som en free agent indenfor Kingsleys mure. Planens første fase går glimrende, da det lykkedes ham at stjæle en juvelbesat dagger fra en fedladen købmand på byens slavetorv. Brogar har planlagt, at tyveriet skal foregå præcist så klodset at lægmand ikke vil opfatte hvad der sker, men at byens professionelle tyve vil se Brogar i aktion og efterfølgende kontakte ham.

Det går hverken værre eller bedre end, at Brogar bliver slået ned i en gyde, bliver tortureret af den bande som har gjort krav på slavetorvet. Brogar får den dyrtkøbte information, at gruppen som har taget ham til fange er i en indædt konkurrence med en anden tyveguild ‘Rødskafterne’, da torturbødlerne stjæler alle hans ejendele og efterlader ham på byens mødding. Efter at have skræmt en lokal bondefamilie og overfaldet en gammel mand i alt sin nøgenhed lykkedes det Brogar at vende tilbage til det lejede hus i Kingsley. Alt er dog ikke tabt, da han får et meddelelse om at henvende sig til den mystiske ‘Proposition Joe’.

Fritz er optændt af muligheden for at begå den ultimative swindle og overtage handelshuset som blev omtalt i papirerne han fandt ved karavanen. Han er overbevist om, at hans evner som hurtigtaler og generel bluffmager kan overbeviser advokaterne om at han er den retmæssig ejer. Derudover har han i sin varetægt de nødvendige dokumenter.

Ved at opsøge tidligere ansatte i handelshuset viser det sig dog, at de forretninger som er bedrevet er langt fra stuerene. Fritz øjner dog profit og lader sig ikke afskrække af en smule blod, kriminalitet og slavehandel…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 25. marts 2014 by in Forgotten Realms (kampagne).
%d bloggers like this: