Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Fusion: Fanden paa Væggen

Fusion_rollespil_fanden_paa_væggen_1

Selvom der er en anelse stille her på bloggen, er dette ikke signende for der ikke bliver spillet rollespil. Tværtimod. Udgangen af 2013 blev symbolsk også afslutningen på vores længere Lovecraft Country antologi, og 2014 er lidt forsinket blevet skudt i gang med et kort Fusion scenarie; Fanden paa Væggen.

Om Fusion og Fanden paa Væggen

Fusion som setting er virkelig sej – og så foregår det i Danmark! Netop det faktum at handlingen foregår lokalt kan for mange spillere afholde dem fra spillet. I min egen spilgruppe herskede der også en vis skepsis forud første spilsession. Men da aftenen var omme sad vi tilbage med en rigtig positiv spiloplevelse overfor settingen, og for engang skyld afvige fra USA som trivielt valg af samme.

Fusion emmer af dekadent stemning, og gør generelt en rigtig god iscenesættelse ud af et mere brutalt og mørkere Danmark. Ligeledes er deres scenarier skrevet i samme stil og igen af høj kvalitet. Hvor spillet holder en fornem standard ift. formidling af setting og scenarier, brager det lige igennem stuegulvet for at lande dybt nede i en sort, sort kulkælder. Reglerne er ganske enkelt urimelig dårlige, og det kan klart anbefales at anvende andet system som fx World of Darkness eller Unknown Armies (dog er jeg rigtig fornøjet med Fusions skæbne-regler – trods alt). 

Fanden paa Væggen som scenarie er et af mine absolutte favoritter. Det grundlæggende plot er dejlig ondt, scenerne er intense og appellerer i større eller mindre grad til karakterernes individuelle skæbnetræk, og spilleder en har unik mulighed for at tilrettelægge handlingen efter behov med de mange valgbare scener. Kort fortalt handler Fanden paa Væggen om karakterernes personlige opløsning og fortabelse ind i deres eget helvede.

Spilrapport #1

Forud vores spilaften havde jeg lagt ekstra forberedelse i at skabe en mere dynamisk stemning i scenerne, gøre dem mere nærværende og spændende. Fanden paa Væggen er for spillerne et studie i eskalerende vold og fortabelse i deres mørke skæbnetræk. Dette lagde jeg vægt på at forberede dem til, foruden de virkelig gode karakterbaggrunde skrevet til scenariet. Derudover gjorde jeg nogle af npc’erne lidt mere gustne og perverse for at fremme den ønskede stemning.

Til hver nedenstående scene har jeg linket til de musiknumre som ledsagede de enkelte scener. Når spillerne ikke var i nogen decideret scene, spillede jeg en generel playliste med forskellige goth/doom metal og andre (industrial) heavy bands. Og dette fungerede perfekt til at underbygge stemningen.

Generel playliste: Fanden paa Væggen

Ved en korsvej

Scenariet tager en hæsblæsende start i en lille landsby udenfor Kalundborg. Karaktererne (4 spillere og en npc) er delt i tre grupper; to hold á to mand sidder i hver deres bil, og en enkelt ligger på et fladt garagetag. Opgaven de er på handler om simpel overvågning/skygning af deres mål, Kåre Lukas, som befinder sig i et trist gammelt hus. Det er en kølig og fugtig septembernat, og det går op for karaktererne at efteråret er ved at melde sin ankomst. Det er noget man studser særlig meget over når man utålmodigt har siddet de sidste tre timer og ventet på tegn på liv fra et hus.

Picture421

Efter lidt sludren imellem karaktererne brydes hyggen og P1 som kører i æteren af et voldsomt og pludseligt brag – en musten sidder nu halvejs mejslet ind i foruden på den ene gruppes bil. Op fra en grøft træder nu fire personer frem i mørke og faretruende silhuetter. En er voldsom stor som Jabba the Hutt, en anden er åletynd og ranglet, en tredje er en tøs og den fjerde har en mere almindelig kropsbygning. De alle fire går målrettet til angreb på bilen med primitive våben som koben, baseball bat, jernkæder og en hakke.

Scenemusik: Fatboy Slim – Ya Mama (Push The Tempo) …15 sekunder ind i nummeret og op på fuld hammer!

Der indtræffer nu en længere voldelig kampscene. Tre af karaktererne tager kampen op med de fire npc’ere, hvor bl.a. den store mofo af en fyr viser at være særlig sejlivet, og der skal bl.a. hele to regulære påkørsler til af henholdsvis en personbil og en varevogn før han dejser livløs om. Imellemtiden finder en hæsblæsende menneskejagt sted over kålmarker og gennem granplantager. Målet (Kåre Lukas) har taget flugten ud af husets bagdør med den fjerde karakter i røven på ham. Denne del af scenen ender med et flækket næseben til spillerens karakter, og målet blive påkørt af lokalbanen og trukket 50 meter langs jernbaneskinner.

Flashback – banket hos eliten

Som scenariet begyndte for fuld udblæsning, ligeså brat blev der klippet i scenen netop som den sidste afvikling af de forbryderiske npc’ere var ovre. Der blev kort introduceret rammerne for en ny scene spillet i flashback.

Scenemusik: Dmitri Shostakovich: Jazz Suite, Waltz No. 2

Karaktererne er til banket i Frimurerlogen på Blegdamsvej. Tilstede er mange af Københavns lokalpolitikere samt Overborgmesteren, det øvre hierarkiske politikorps, andre detektivbureauer,  advokater og deslige. Stemningen er sat til chit-chat med potentielle kunder for karaktererne da bureauet de arbejder for har hårdt brug for positiv PR, og banketten tjener dette formål til UG.

Scenen er forholdsvis kort, og karaktererne bliver her introduceret for en advokat som henvender sig til dem på vegne af denne klient. Sagen advokaten fremlægger vedrører et barn som forsvandt for et par år siden. Politiet har henlagt sagen grundet manglende spor som kunne skabe gennembrud i opklaringen. Moderen til barnet, en velstillet kvinde fra Nordsjælland, modtog forleden en ubehagelig e-mail. Afsenderen er ukendt for hende, men vedhæftet var et billede af hendes lille pige. Hun har nu valgt gennem hendes advokat at sætte detektiver på sagen.

Og her slutter ovenstående scene. Der følger nu lidt ekstra oplysninger til spillerne om, hvad der i mellemtiden er hændt frem til startscenen “ved en korsvej”. Helt indlysende stod det hurtigt klart for dem, at de har med en ualmindelig dum kriminel at gøre. Lukas Kåre (målet) har oprettet en hotmail i eget navn og anvendt denne til at sende billedet til moderen med det forsvundne barn. En opfølgning hos politiet giver dem yderligere indsigt i Kåre som person; en ussel forbryder med mindre domme for tyveri, besiddelse af børnepornografi og vold. Kåre er desuden medlem af en diabolist kirke i Valby for tabte sjæle. 

Efterspil: Ved en korsvej

Vi er nu tilbage i startscenen. Karakterne undersøger huset og kontakter det lokale politi i Kalundborg. Husets kælder er indrettet til naive okkulte formål med pentagram på gulvet, et bord med et ouija bræt og sammenkrøllede noter og forskellige skeletter  fra dyr. Alt dette i en kælder hvor der lugter jordslået og af råd. I husets køkken finder de en seddel med navn og adresse på en person i Kastrup. Badeværelset er fyldt med sorte vokslys, spejlet er tapet til med gaffa tape og igen pryder et pentagram gulvet. Herude findes et tarotkort med “den hængte mand”.

Intermezzo: Rygter og nye spor

Efter Kalundborg vender karaktererne tilbage til deres kældervirksomhed på Kingosgade i København, hvor de forsøger at danne større overblik i sagen om det forsvundne barn. Der dukker forskellige identiske sager op, bl.a. fra politiets arkiver som påfaldende indeholder en række sager om forsvundne børn over en længere årrække. Der søges ligeledes efter spor på Københavns snuskede bodegaer, i det kriminelle miljø og hos sociale myndigheder.

1444

Spillernes igangsatte efterforskning resulterer i fire konkrete spor: Adressen i Kastrup, diabolist kirken i Valby, Helle Ditmer og Gambleren.

Familiehelvede i Kastrup

På en ligegyldig og kedelig villavej i Kastrup med småborgerlige parcelhuse, carporte og stationcars, ligger et lille hus som falder udenfor med facade og forhave som vidner om en ligegyldig holdning eller en bristet drøm. Karakterene ankommer til hoveddøren og banker forgæves på. Indefra huset kan de høre larm fra et tv og et grædende barn.

Scenemusik (spilles samtidigt): SpongeBob og Crying Child.

Eftersom ingen åbner hoveddøren, vækker det grædende barn en urolig fornemmelse hos en af karaktererne. Denne sparker derfor resolut døren op, og ind går alle sammen. Huset flyder af rod og legetøj. I køkkenet står flere tomme mælkekartoner, og æsker af morgenmadsprodukter ser ud til at være eneste indtagende måltider. Trods rod og et indelukket klima er huset møbelleret med arkitekttegnede designermøbler – et hjem som potentiel kunne ligne et udsnit fra Bo Bedre, men som bare har fået lov at stå hen i en ligegyldig holdning. Inde i stuen sidder et ca. 2-årigt barn i en gynge og græder foran tv’et hvor Cartoon Networks kører på fuld udblæsning. Barnets gråd er næsten kvælende og øjnene er opløste i tårer.

I et tilstødende lokale til stuen og som er indrettet til kontor, sidder en mand i slut 30-erne og gamer Diablo V. Store dyre hørebøffer omslutter hans ører og lyden er skruet op på det maksimale. Gamle kaffekopper står ovenpå bunker af papirer og pizzabakker ligger henkastet på gulvet. Som listetyv sniger en af karaktererne sig ind på manden og langsomt lader sin pistol ramme mandens hoved bagfra, mens en anden har taget det lille barn om af gyngen og forsøger at trøste det.

Scenens forløb herfra foregår mindre betydningsfuld. Manden i huset aner ikke hvorfor hans navn og adresse hænger på døren af et køleskab udenfor Kalundborg. Det kommer til et større skænderi mellem karaktererne og manden – bl.a. da denne opdager de har sparket døren ind. Karaktererne forlader Kastrup med en følelse af nederlag.

Vitafer, diabolistleder

To af karaktererne opsøger lederen af dialobist kirken i Valby. Dette er Torben Kolle, eller Vitafer som han foretrækkes at kaldes. Vitafer er ganske enkelt en bad fucker af dimensioner, en arrig rottweiler i menneskelig udgave som vækker frygt og lede med sin attitude alene. Som karaktererne ankommer til Valby hvor Vitafer bor i stuen i en stor villalejlighed, går han ude i haven og slår sæsonens sidste plæneklipning. Med et par ikke særligt raffinerede henvendende kommentarer, får de to karakterer hurtigt skabt ond distance mellem dem og Vitafer. Dette resulterer i, at den ene karakter instinktivt griber gat i sin gøb og hamrer skaftet flere gange i skalden på Vitafer som slutteligt og kraftigt blødende mister bevidstheden.

Karaktererne får bugseret Vitafer ind i huset, bundet ham til et spisebord hvor han nu ligger og langsomt bløder videre. Inde i huset er Vitafers velsagtens 20-årig yngre kæreste, hvis kropssprog minder om en pryglet hunds. Kæresten kommanderer de ned i husets kælder hvor hun adlydende bliver – som en køter. Imens foretager de to karakterer nu en undersøgelse af villalejligheden. (Vitafer kan de endnu ikke afhøre da de pænt har smadret ham[!]).

Den ene karakter hvis skæbnetræk bl.a. er af stærk forvrænget religiøs overbevisning, får sin sag for med fornemmelsen af dæmonisk tilstedeværelse i lejligheden. Han begynder at se ting som ikke hører virkeligheden til, som fx Vitafer sidde i sofaen med et syret smil og forkynde mørke sandheder for ham. Karakteren rives ud af det som for ham blev opfattet som et åndeligt kald mod Vitafer, legemliggørelsen af rendyrket og satanisk ondskab. Og så går det for alvor galt. Vitafer som ligger bundet til spisebordet begynder at grynte og komme til sig selv, men inden han når at råbe diverse gloser placeres dybe hug af en kniv fra køkkenets knivblok i brystkasse og hals af en hadefuld og foragtende karakter.

Hvad bare skulle have været et par spørgsmål, ender op med overlagt mord – noget man som spilleder sjældent kan forudse…

Jesus loves you

Imens scenen i Valby står på, er de to andre karakterer taget til Ballerup for at besøge Helle Dittmer. Sporet på hende er kommet via politiets arkiver. Helle er tidligere prostitueret og anmeldte for en del år siden hendes datter forsvunden. Denne anmeldelse har hun sidenhen ændret udsagn til hun solgte sit barn til djævelen. Efter at have været indlagt på Sankt Hans i flere måneder, er hun af systemet blevet placeret i en social boligblok i udkanten af Storkøbenhavn. Her holder hun sig nu kørende med et overforbrug af piller, og har fundet frelse igennem Jesus.

Fusion_rollespil_fanden_paa_væggen_2

Karaktererne ankommer til det som ofte er kendetegnende ved sociale boligblokke; gråt beton. Beskidte børn leger i alt for lidt tøj på en interimistisk legeplads, mens en gammel vicevært står bag en hæk og udfører alibiarbejde. Miljøet er trist og uden håb. På den lange svalegang når de til dør 23. Et falmet gyldent navneskilt angiver “Helle Dittmer”. Fra lejligheden kan høres en radio hvorfra en kvinde taler om de teologiske aspekter af himmel og helvede. Der bankes på døren…

Scenemusik: Heaven and Hell

Helle Dittmer åbner døren. Kvinden er i slut 30-erne og bærer en morgenkåbe der sporadisk holdes lukket. Hun ser slidt ud, men er ellers en flot kvinde med iøjnefaldende gode former. Indefra kommer en tung indestængt lugt. Alle gardiner er trukket for, fjernsynet kører uden lyd, en smøg ligger i et askebæger og ryger og køkkenet roder med gryder og gamle madrester. Der ligger uåbnet post i stakkevis og reklamer udgør nærmest et gulvtæppe i sig selv. Den ene karakter bliver i køkkenet og gangen for at se hvad der måtte gemme sig af eventuelle spor som kan bringe dem videre i deres sag.

Inde i stuen kommer det til at gå vildt for sig. Det tager ikke længe for karakteren at fastslå, at Helle Dittmer er uligevægtig og neurotisk. Ifølge Dittmer står verden på tærsklen til harmagedon og hun ridder allerede sammen med de apokalyptiske ryttere. Hun taler i bibelske fraser, falder på knæ og beder om renselse for kødets lyster og mistror alt fremmed for at være gennemsyret af dæmonisme. Hendes baggrund som prostitueret blandet med hendes religiøse forestillinger, har udviklet sig til et sygeligt seksuelt fangenskab mellem begær og det at afholde sig fra kødets lyst.

Samtalen i stuen mellem karakteren Helle Dittmer intensiveres og bliver mere direkte. Helle begynder at se karakteren som en dæmon personificeret som et mandligt lem der er ude efter hende, som en forbandelse der hjemsøger hendes kedelige fortid. Det (u)passende ved denne scene er, at netop denne karakter har negative skæbnetræk (Fusion regler) som undertrykt seksualitet. Det hele eskalerer i, at Helle Dittmer for alvor får et brain freeze og næsten intimiderende gør sig selv tilgængelig for “dæmonen” som står i hendes stue. Hele denne optræden får bægeret til at kamme over for karakteren som nu ukontrolleret udnytter situationen og er sammen med Dittmer på sofabordet (et samkvem som til forveksling minder meget om Stephen Kings “Det Mørke Tårn” hvor Odessa har sex med en dæmon for at binde den – mindst ligeså galt og forstyrrende).

Scenen slutter med at karaktererne efterlader Helle Dittmer alene i lejligheden på vejen mod syndsforladelse.

De konkrete spor som blev fundet i lejligheden, var en masse regninger fra et inkassofirma (Kerberos Inkasso), samt historien om hvorfor Helle Dittmer ændrede vidneforklaring.

Girls on film

Aftenens sidste scene var næsten ligeså kortfattet som beskrivelsen her. På barer og i det kriminelle miljø fandt karaktererne frem til en person som gik under navnet “gambleren”. Ikke fordi han var nogen stor spiller, tværtimod. Navnet har han fået grundet det rygtes han har mistet sin kæreste i poker – alle kan jo være uheldige at få en dårlig hånd, ikke?

Scenemusik: Erotic Movies

Gambleren med det borgerlige navn Flemming Due bor på ydre Nørrebro i København. Hvad der møder karaktererne, er en fed sag af en mand hvis liv tydeligvis står stille. Lejligheden er spækket op med gamle VHS-bånd hvis covers afslører porno hele vejen igennem. Alle de bånd som ikke er i covers, kan man kun gisne om hvad indeholder. Lejligheden stinker af sved og der flyder med colaflasker overalt. Stuens indretning består af et gammelt tv med billedrør og en lænestol placeret halvanden meter derfra. I tv’et kører en pornofilm mens karakterne gæster lejligheden.

Picture123

Flemming Due mistede viljen til at leve et ambitiøst liv da han tabte hans livs forelskelse i et spil kort – men ham og kæresten manglede penge og han følte sig sikker på at vinde, så han gik all in. Scenen sluttede med at karaktererne tørt konstaterede, at Flemming Due var udenfor psykologisk rækkevidde. De fandt dog samme breve fra Kerberos Inkasso som hos Helle Dittmer. Et tilfælde? Måske…

Eftertekst

Det var måske en af de mest intense spilaftener vi har haft længe i gruppen. Spillernes evne til at leve sig ind i karakterernes baggrunde og rollespille deres mørke skæbnetræk var ganske enkelt fantastisk. Men det vidner igen om, hvor godt Fanden paa Væggen er formidlet som scenarie. Det er virkelig godt skrevet. Enkelte af spillerne forlod aftenen lettere rystet – især scenen med Helle Ditmer var ret voldsom, og som her i spilrapporten er nedtonet en del.

Advertisements

5 comments on “Fusion: Fanden paa Væggen

  1. Kristian
    4. februar 2014

    Shit, det lyder som en cool og bleak omgang.

    Og ja, det er et fantastisk og stemningsfuldt scenarie, specielt hvis man har spillere der giver los – og det virker det til. Jeg er spændt på, hvordan du/I tackler finalen, som jeg altid har haft problemer med at få op og ringe/peake.

    Hvis du mangler en opfølge, må du gerne få en kopi af mit Fusions scenarie fra 2011, Brabrand. Det er lidt tænkt/forsøgt som et scenarie i samme stil – resultatet er der mere delte meninger om.

    • Rasmus Alstrup
      4. februar 2014

      Enig, slutningen i scenariet er svær. Der er så megen opbygning af klimaks undervejs i scenariet at slutningen er seriøs udfordrende. Jeg glæder mig sindssygt til at formidle slutningen, og den vil blive tweaket på den fra min side.

      Jeg kunne vildt godt tænke mig at få fingrene i Brabrand! Det må du meget gerne sende til mig – min e-mail er: alstrup.jensen@gmail.com.

      Vi taler om i gruppen netop at fortsætte Fusion temaet i en anden udgave (setting), måske USA i start 80’erne. Nogle af os i gruppen er ved at se HBO’s nye serie True Detective (en hjernedød sej serie!!!) som vi har talt om at lave et rip-off af i stil med Fusion. Og der leder vi lidt efter low-key scenarier som er mere ovre i krimi-genren, og her har jeg bl.a. forslået Løgstør som jeg tidligere er blevet anbefalet.

      • Johs
        4. februar 2014

        God spilrapport.
        Løgstør er et virkelig godt scenarie, men overhovedet ikke så stemningsmættet som Brabrand eller Fanden på Væggen. Løgstør kan noget andet. Det bruger efterforskning på en rigtig interessant måde ift rollespil som medie.

        Når jeg læser din spilrapport kommer jeg til at savne kampagnerollespil der er sat i Danmark og derfor synes jeg næsten det er synd at I vil forlade kongeriget når scenariet er spillet færdigt.

        (og, ja, systemet i Fusion er virkelig ikke særlig godt :D).

  2. Rasmus Alstrup
    5. februar 2014

    Jeg er enig, Johs, at spille i Danmark har et vildt potentiale. Vi skal spille i aften og tale fremtid, men jeg føler jeg står med en ringe sag ift. setting desværre…

    • Johs
      5. februar 2014

      Det er også sjovt at spille i en amerikansk setting (sidst jeg kørte ikke-fantasy spillede vi jo også i USA, nærmere bestemt Providence: http://sortforsyning.dk/2011/providence-kampagneplot/).

      Jeg synes også det er svært at overtale folk til at spille Danmark og kun kørt en kort Fusion-kampagne og en fantasy kampagne i Danmark i start middelalder (en kampagne der var sådan lidt a la Arn-bøgerne).

      Jeg glæder mig til at høre hvordan jeres rollespilsfremtid ser ud 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 4. februar 2014 by in Fusion.
%d bloggers like this: