Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

East Gate District 

jan

Indlæg skrevet af Jannick.

Øst for tempel haverne ligger East Gate District, der som West Gate District også primært er et handlesdistrikt. Distriktets østlige del flyder sammen med Coinflow distriktet ­ og disse de to distrikter er kort sagt som nat og dag. Når det ene distrekt er fuld af liv er det andet distrikt næsten øde ­ og omvendt. Mod nord er distrektet afgrænset af bymuren ­ herunder den mest østlige beliggende port i denne mur.

Den største forskel umiddelbart på East Gate District og den mere vestlæggende modpart er lugten. Handel med slaver, dyr (levende og døde) eller afgrøder foregår stort set ikke i East Gate District. Der er en sjælden gang en undtagelse, hvis nogle handelsmænd kommer langvejsfra med meget eksotiske varer, men disse handelsmænd finder oftest adgang til de finere bydele hvis de sælger andet end forfalskninger. Handlen i East Gate distriktet består af varer som tøj, stof, køkkenudstyr, beholdere, lamper, møbler, urter og droger, smykker, bøger, værktøj, våben og rustninger. Kvaliteten af varerne er generel hæderlig og funktionsduelige uden at være prangende.

Der er flere regulære butikker i denne bydel de fleste dog i afgrænsede Bazar områder. Derudover er der en del varehuse. De rejsende handelsmænd har mulighed for på bydelens torve enten at sælge fra deres vogne og telte eller leje stande eller deciderede butikker i forskellige bazarer, mens de er i byen. Disse handelsmænd overnatter dog oftere i Coinflow District, der er kendt for bedre kroer og underholdning. Byvagten holder vagt ved porten og knudepunkter i distriktet under markeder i dagstimerne ­ men den primære sikkerhed for disse varer både nat og dag består af forskellige private vagtværn, der generelt set anses blandt handelslaugene for at være mindre korrupte end byvagterne. Handelslaugene i denne bydel er mere en slags bazar­ejere, der står for at udleje af butikker og boder og sikkerheden af disse ­ de fleste bazarer har et eller andet form for tema og dertilhørende navn som f.eks. Bog­ bazaren (sælger bøger, kort, pergamenter, bogindbinding, pen og blæk osv.), Kjole­ bazaren (sælger kvindetøj ­ mænd forbudt) og bukse­bazaren (herretøj ­ alle har adgang), den grønne hal (sælger urter, droger, planter, frø osv.), bolig­markedet (sælger møbler), og så videre…

Derudover er denne bydel kendt for sin omfattende sortbørshandel efter mørkets frembrud, hvor man mod den rette pris kan foretage mere lyssky handler, hvis man har de rigtige kontakter. Handel med hælervarer, euforiserende stoffer, gift, flaskneri, snigmord og lignende er kendt for at foregå i netop denne bydel til en overkommelig pris ­ primært i baglokaler, kælderrum og i kloakerne. Tyvelauget der går under navnet ‘Familien’, er den dominerende magtfaktor i underverdenen i denne del af byen.

Denne del af byen er ikke et sted man kommer for at hygge sig, bo eller overnatte ­ det er et sted man kommer for at lave en handel. Nogle handelsfolk har deres slået lager, forretning og bolig sammen i et med en mur eller hegn rundt om samt vagter døgnet rundt. Ellers er det ret få andre handelsmænd der overnatter i denne bydel.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 23. januar 2014 by in Kingsley: Urban Fantasy Setting.
%d bloggers like this: