Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Viking-Con 32

rollespil_spilleder

Jeg havde egentligt ikke tilmeldt mig Viking-Con i år, primært fordi jeg ikke kunne deltage om fredagen, men også fordi sidste år ikke var en vild ophidsende spiloplevelse. Grundlæggende tror jeg også con’en generelt er et ringe match for mig, da omdrejningspunktet mere er brætspil, samt den deltagende målgruppe er for bred for mig. Men hvorom alting er, så har jeg alligevel valgt at tilmelde mig, igen, som spilleder. Og dette ser jeg faktisk meget frem til.

Jeg skal være spilleder til Morten Greis‘ “Så Er Det, Du Vågner” lørdag aften. Jeg modtag scenariet i går og skimtede det hurtigt igennem. Det virker rigtig interessant og med gode simple mekanikker. Scenariet får mig til at tænke lidt på rollespillet Paranoia, hvor spillerne er oppe mod noget større som søger at dominere dem. Eskapisme som tema er altid interessant, og rammen hvori spillerne konfronteres med temaet virker velvalgt.

Det andet scenarie jeg skal spillede i, er “Den Scenarieløse Blok” lørdag eftermiddag. Her har jeg fuldstændig frie tøjler for hvad jeg vil præsentere spillerne for. Jeg overvejer at køre noget simpelt noir-rollespil alla Fusion. Ligeledes overvejer jeg at forberede In Media Res, et fantastisk scenarie af John Tynes som kan findes i Unspeakable Oath #10. Vi spillede scenariet i min egen spilgruppe i sommers, og det var en stor oplevelse, men samtidigt et meget udfordrende scenarie hvis præmis for at lykkes kræver, at spillerne investerer meget i deres rolle. Så hvor passende det passer til Viking-Con er jeg i tvivl om.

Jeg ser frem til gensyn med Viking-Con til trods for mine ambivalente følelser for con’en generelt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 2. oktober 2013 by in Udenfor kategori.
%d bloggers like this: