Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Spilrapport: Lovecraft Country #2

call_of_cthuhlu_what_goes_around_comes_around_1

Det er godt en måned siden vi spillede 2. del af scenariet What Goes Around, Comes Around (1. del kan læses her). Sidste spilsession sluttede med udlevering af forskellige handouts i form af forskellige avisartikler. Alle artikler (næsten) var af forskellig datering, og eneste som umiddelbart relaterede dem til hinanden var, at de alle handlede om mystiske begivenheder som snildt kunne sættes i kontekst med karakterernes nuværende efterforskning.

Vi startede aftenen med karakterernes ankomst tilbage på hotellet i Annisquam, sent om aftenen. Efter lidt løst rollespil, gik de alle til ro. Om natten banker det på værelsesdøren til den ene af spillerne – hvis karakter er en meget stolt ældre tysk herre som bl.a. har tjent under 1. verdenskrig, giftet sig ind i en skotsk familieklan med dertilhørende adopterede skotske traditioner, endt i USA under helt tredje omstændigheder og nu lommedetektiv i Lovecraft Country – som selvfølgelig åbner døren og til sin forskrækkelse ser sig selv stå foran sig, gennemblødt som var han netop trukket op fra havet lugtende af tang og alger. I samme øjeblik vågner karakteren badet i sved. Bare en drøm. Og dog. Hans dør står åben og lyset fra værelset opsluges af hotellets mørke korridor. I overlapningen mellem drøm og virkelighed kommer han langsomt til sig selv og får lukket værelses-døren, men en nagrende uro har nu sat sig i hovedet på ham resten af natten.

Under store dele af aftenen blev der udspillet forskellige gode individuelle scener. Bl.a. da ovennævnte karakter ville udspørge byens brandmajor vedr. branden på en gård på Northwest Farm Road (nu ejet af afdøde Prof. Hardy Carlson), som var tæt på at udmynte sig i gedigne øretæver da han troppede op i sit skotske “kostume” og med sin højborgerelige attitude der bestemt ikke faldt i god jord hos en lavpraktisk lokal – en scene hvor to personer fuldstændig gik skævt af hinanden. Der var også scenen, hvor gruppens kirkegraver og pseudo-kunstner opsøgte Old Graham – en lokal fisker – på den gamle og nu påfaldende øde industrihavn i Annisquam. Foruden en masse ævl om højvande og lavvande, fiskekvoter osv., så han to fiskere, Swabbie og Boyd, med en uhyggelig geléagtig hudtype og med frølignende øjne, læsse en mystisk tung sort metalkiste med guldlås ombord på deres kutter der efterfølgende tog kursen mod Kingsport. Ikke at glemme hele gruppens møde med den absolut mentalt forstyrrede og uligevægtige betjent, Detective Sgt. Fetz, der ankom til Annisquam med horn og sirene på sin motorcykel. En herre som uden juridisk belæg var klar til at arrestere samtlige personer han fandt pågående, og som med ingen autoritær anliggende blandede sig i politiets affærer.

Old Annisquam industry harbor

Old Annisquam industry harbor

Udover en række gode scener med indlevelsesrig interaktion mellem karakterer og npc’ere, rykkede vi os nærmere karakterernes egentlige gøren i Annisquam – hvad skete der egentligt med Sarah McCorkindale? Spillerne fulgte bl.a. op på sporet af Prof. Hardy Carlson og besøgte Old Riverbank School. Selvom det endnu var udenfor skoleårets virke og skolen derfor var lukket, var de heldige at træffe lærerinden Velma Valentine som netop var ved at forlade skolen med en række bøger som skulle bringes til postkontoret. De fik uddybende informationer om Prof. Hardy Carlson, og fik tilmed overtalt hende til at lukke dem indenfor på skolen mens hun var på postkontoret. I skolens bibliotek fandt de uddrag af professorens private studie indenfor matematik, og særligt forholdet omkring pi og måden at udregne en mere nøjagtig og fuldkommen ligning hertil. De fulgte videre op på et af Velmas informationer, om at advokatkontoret Smith & Black administrerede boet efter Prof. Hardy Carlson, og at boligen er istandsættelsen af det tidligere som politiet satte brand til i 1921(!). På advokatkontoret kom de i tale med Josiah Black. Han var tydelig frustreret over endnu ikke at være lykkedes med at have solgt boligen efter Prof. Hardy Carlson, som om “noget ondt hviler over matriklen”. Det lykkedes karaktererne at få udleveret nøglerne til boligen under alibi af, at de er interesserede købere. Og herfra tog handlingen for alvor fart.

Karaktererne ankommer til afdøde Prof. Hardy Carlsons bolig som står fuld møbelleret, men bærer præg af at være atmosfæreløs og uden menneskelig tilstedeværelse. I baggården ser de til deres forbavselse en stor sveden cirkel på jorden, hvor stammen af et dødt egetræ står i midten. De opdager også et kælderlem tilknyttet huset. Gulvet i kælderen er blevet støbt indenfor et par år siden, da det tydeligt afviger i farve og struktur fra de cementerede vægge. Ca. på midten af kælderlokalet er der en svag hul lyd når man går henover gulvet. Der findes hurtigt noget at bryde gulvet op med, og nedenunder ca. 5-8 cm. cement findes et lem i det egentlige gulv. Henover lemmet er malet et underligt stjernelignende symbol (Elder Sign). Karaktererne forbryder sig uvidende mod det beskyttende symbol, og får med magt brudt låsen op. Ned kigger de nu i en mørk skakt hvor en stige går ned.

Kort beskrevet er vi ved et af scenariets klimaks. Nede i kælderen finder de et udmagret lig (ca. 4 måneder gammelt), og flere andre lig som er år gamle. Ligene (knoglerne) har kraftige bide og gnaskemærker. Det konkluderes korrekt, at ligene må være nogle af kultmedlemmerne fra Keepers of the Primal Song, og det 4-måneder gamle lig er den som har formået at overleve de andre. De er ganske givet blevet låst inde af politiet under deres raid, gulvet cementeret og efterfølgende sat ild i huset. Den nyelig døde kultist har efterfølgende formået at leve i mørke gennem 6-7 år og ernæret sig af kannibalisme. Foruden de makabre lig(rester), finder de dybest i kælderen et cirkulært rum med hvælving. I midten står et stenalter hvorpå en aflang blålig granitsten står oprejst (á ca. 25 cm højde). Selvfølgelig går der ikke længe før en af karaktererne sætter fingrene omkring granitstenen, og i samme øjeblik lyser stenen op og bader rummet i et lilla glitrende og bølgende lys. Væggene lyser samtidigt op med en fluorescerende skift som tilsyneladende er indgraveret på vægge og loft. Skriften er middelalder engelsk og består dels af noder og tekst (hymner). I selve alteret findes et hulrum hvor en flere hundrede år gammel bog findes. Oplevelsen i kælderen resulterede i SAN-loss for nogle, samt de første procentsatser i Cthulhu Mythos.

Loss of sanity

Loss of sanity

Foruden begivenheden i kælderen, taler karaktererne med et ældre nysgerrigt nabopar. De fortæller, at de ligger inde med en pakke som er forsøgt afleveret til Prof. Hardy Carlson. Postbudet har efterfølgende afleveret pakken til naboen med forventning om de ville aflevere pakken videre. Parret mødte dog aldrig professoren i live igen, og de har sidenhen haft pakken liggende på deres loft. Pakken passer overens med en samtale karaktererne havde med advokaten Josiah Black. Han fortalte om et brev fra et universitet i Kairo – University of Alexandria – han havde modtaget vedrørende boet, som bad om tilbageaflevering af en gammel bog Prof. Hardy Carlson havde lånt på hans besøg for ca. et år tilbage.

Dagen efter er karaktererne tilbage på hotellet i Annisquam. Situationen er en anelse ambivalent, da de fortsat står med uforløst sag ift. mordet på Sarah McCorkindale. Hvad de oplevede i huset på Northwest Farm Road har tilsyneladende med en helt anden sag at gøre – som de dog fik det afsluttende kapitel af. I forsøget på at danne overblik over McCorkindale sagen på avisarkivet i Gloucester, har de viklet en ellers helt anden sag indover. Et sidste forsøg  på at opklare McCorkindale-sagen er at følge op på et af Velma Valentines spor. Hun fortalte dem, at politiet – under deres efterforskning af Prof. Hardy Carlson – fjernede en tavle fra klasseværelset hvor professoren blev fundet. Denne tavle skulle være opmaganiseret nede på den gamle havn i en af de tomme lagerbygninger. Ved indbryd finder frem til tavlen som tilhørte Prof. Hardy Carlson. Tavlen er fyldt med matematiske ligninger vedrørende udregningen af pi. Der er også tegnet en cirkel med forskellige tal-kombinationer – en cirkel som er direkte gengivet fra den arabiske bog udleveret af naboerne. En af karaktererne tegner en komplet gengivelse af cirklen i hans notesbog, og de vasker efterfølgende tavlen ren. Herefter drager de tilbage til hotellet.

Spillerne er tre karakterer. Den ældre skotte bor på eget værelse med hans fine fornemmelser. De to øvrige karakterer bor sammen. Sidste nat på hotellet vågner den ene af de to (kirkegraveren og pseudo-skuespilleren) og går ned i receptionen for en lille skarp. Pludselig ser han et skarpt lys udefra, en kraftig stråle som forsvinder efter et spiltsekund. Efter at have undersøgt området udenfor efter dets ophav, går han forgæves tilbage til værelset og i seng. I værelset ser han gruppens tredje karakter ligge i sengen, skåret midt over hvor kun overkroppen og hovedet ligger tilbage.

Aftenen og scenariet sluttede med ovenstående sidste scene. Nedenfor er aftenens handouts:

Handout #1: Uddrag af Prof. Hardy Carlsons studier

Handout #2: Brev fra University of Alexandria

Handout #3: Dreams of the Circle – Mythos tome

Handout #4: Manuskript af John Hafnirsson – Mythos tome

Eftertekst: Første scenarie i vores Lovecraft Country antologi er nu overstået, og løb over to spilsessions. Scenariet – What Comes Around, Goes Around – er meget anbefalelsesværdigt. Det passer perfekt som introduktion til en kampagne eller et light-cthulhuid oneshot. Jeg har ændret en del i scenariet for at tilpasse det vores kampagne, og primært anvendt det som blød intro til Lovecraft Country, og min egen umiddelbare fortolkning af settingen hvor jeg har lagt vægt på suspense og mystik.

Scenariet er meget enkelt og ligetil. Mysteriet er dog meget diffust, da ledetrådene er spredt over flere hændelser uden tydelig afgrænsning eller fokus. Og dette kan forvirre spillerne. Men dette er også meningen – på sin vis. Opklaringen af mysteriet skal ikke nødvendigvis lede til en entydig afklaring, men svagt antyde årsagen (som man kender det fra X-Files, hvor sjældent forbrydelsens årsag fjernes/nedkæmpes). Spilleren hvis karakter døde, skete indirekte i overensstemmelse med hans vilje. Beslutningen om karakterens død skete intuitivt mod scenariets slutning da den kronede det uafklarede mysterium med, at nu var karaktererne direkte involveret i det. Spilleren, hvis karakter døde, havde tidligere ytret ønske om at ville lave en anden karakter da han følte han aldrig var kommet indunder huden på denne.

Næste gang er jeg spiller – og jeg glæder mig. Vi alle i gruppen skal hver præsentere vores scenarie i Lovecraft Country, og nu er stafetten givet videre til Niels Bo. Næste scenarie kommer til at foregå i Kingsport – the city in the mist…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 25. september 2013 by in Call of Cthulhu, Forside and tagged , , , , , .
%d bloggers like this: