Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Lovecraft Country

Lovecraft Country - Scenery

Arkham, Dunwich
Arkham, Dunwich
Filled with haunting fears
Neighbors who hide up in the attic
Inbreeding happily for years

— Shoggoth On The Roof

Lovecraft Country (eller Miskatonic Region, Miskatonic Country) er en mørk og forvrænget version af New Englands mange landdistrekter, opfundet af horrorforfatteren H.P. Lovecraft. Geografisk er egnen placeret i det nordvestlige Massachusetts, hvor en række fiktive byer ligger placeret – fx Arkham, Dunwich og Innsmouth m.fl.

I had been travelling for some time amongst the people of the Miskatonic Valley in quest of certain genealogical data…. Now I found myself upon an apparently abandoned road which I had chosen as the shortest cut to Arkham.

The Picture in the House

Lovecraft havde behov for et trist og dekadent miljø som underbyggede stemningen i mange af hans noveller, hvor håb og storhed synes være erstattet med meningsløshed og forfald. Det blev til et skræddersyet univers, hvor levn og hemmeligheder om Cthulhu Mythos lurede bag hvert gadehjørne eller i det dybe omkringliggende hav. Andre forfattere har sidenhen anvendt lignende konstruktion, hvor Stephen King er af de mere udbredte med sine fiktive byer i staten Maine.

The true epicure of the terrible, to whom a new thrill of unutterable ghastliness is the chief end and justification of existence, esteem most of all the ancient, lonely farmhouses of backwoods New England; for there the dark elements of strength, solitude, grotesqueness, and ignorance combine to form the perfection of the hideous.

The Picture in the House

Typiske for sådanne miljøer er, at der lader aldrig til at ske noget ekstraordinært eller spændende. Alt er forudsigeligt og uinteressant. Men netop disse miljøer er oftest de mest ubehagelige, som om stilheden bryder normen for hvad der er forventeligt eller normalt. Noget mystisk lurer under overfladen, og uvisheden for hvad der ligger til grund for denne uhyggelige sovende tilstand, bliver hurtigt til en nærende og påtrængende frygt.

Hvis New England sammenlignes med Arcadia, hvor det stille og idylliske landliv går sin gang med årstidernes smukke skifte, og alt emmer af hygge og fordragelighed, er Lovecraft Country en bitter kontrast hertil. Det er skyggesiden af alt hvad der er godt og smukt, destinationen af den fejlagtige kørselsvejledning som leder turisten direkte til et levende mareridt.

Egnen er udkanten af samfundet, der hvor ingen tager hen medmindre de har et regulært formål. Mange af byerne er opslugt af sin egen identitet og historie, står i tomgang i en tidslomme uden indflydelse af udefrakommende påvirkning, som om de eksisterer i deres egen dimension uafhængigt af denne verden.

Lovecraft Country - scenery 3

Ofte spiller den omkringliggende natur en væsentlig rolle. Mange af Lovecrafts byer er afsidesliggende fiskerlejer som ligger indhyllet i en tyk og fugtig tåbebanke (fx Kingsport og Innsmputh), hvor andre ligger i mere øde og golde naturområder eller op ad mørke dybe skove. I The Dunwich Horror beskrives området omkring byen som “a lonely and curious country” brudt op af “ravines of problematical depth” og “stretches of marshland that one instinctively dislikes” og “the planted fields appear singularly few and barren”.

Byerne og samfundet i Lovecraft Country er ofte det som udgør kernen i stemningen, da de fremstilles absurde og spørgelsesagtige, hvor Arkham i større grad afviger fra dette som en mere civiliseret by med med fx Arkham Sanatorium og Miskatonic University m.m.

Across a covered bridge one sees a small village huddled between the stream and the vertical slope of Round Mountain, and wonders at the cluster of rotting gambrel roofs bespeaking an earlier architectural period than that of the neighbouring region. It is not reassuring to see, on a closer glance, that most of the houses are deserted and falling to ruin, and that the broken-steepled church now harbours the one slovenly mercantile establishment of the hamlet. One dreads to trust the tenebrous tunnel of the bridge, yet there is no way to avoid it. Once across, it is hard to prevent the impression of a faint, malign odour about the village street, as of the massed mould and decay of centuries. It is always a relief to get clear of the place, and to follow the narrow road around the base of the hills and across the level country beyond till it rejoins the Aylesbury pike. Afterward one sometimes learns that one has been through Dunwich.

The Dunwich Horror

Reklamer

3 comments on “Lovecraft Country

  1. Pingback: Spilrapport: Lovecraft Country #1 | Strange Currencies

  2. Pingback: Lovecraft Country: Vejen til rædsel | Strange Currencies

  3. Pingback: Fusion: Fanden paa Væggen | Strange Currencies

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 3. august 2013 by in Call of Cthulhu, Forside.
%d bloggers like this: