Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Begyndelsen På Noget Nyt

new era

Der er gået rum tid siden sidst jeg har blogget, og til den ene følger min blog har (hurra!), undskylder jeg for min manglende tilstedeværelse (jeg føler grundlæggende jeg mangler substantielle emner at blogge om).

Sidste blogindlæg jeg skrev, var en ringe hymne for AD&D – et rollespil jeg næppe kommer i nærheden af at beskæftige mig med i lang tid. I den mellemliggende periode er der sket lidt ændringer i spillergruppen. Vi er blevet to mand fattigere, så nu tæller vi fire spillere i alt, inkl. spilleder. Vi har målrettet vores fokus hundrede procent mod Call of Cthulhu, et rollespil som må siges i den grad at være hjørnestenen i vores gruppe.

Den noget uventede afslutning på AD&D kampagnen gjorde os alle en smule angste for, om vi i gruppen havde mistet motivationen og evnen til dedikeret kampagnerollespil. Noget vi endnu ikke er nærmere afklaret om. Trods denne sære følelse af uafklarethed, har vi gennemført en række anbefalelsesværdige Call of Cthulhu one-shots som jeg kort vil dele videre uden at anmelde dem dybere.

In Media Res: et ældre scenarie udgivet i The Unspeakable Oath #10. Scenariet sætter en relativ simpel ramme for rollespillet, da det udelukkende foregår på en gård. Spillerne tager rollen som flugtfanger, som individuelt via flashbacks og mørke barndomsminder stykker hver deres historie sammen til det som bliver scenariets handling, tema og afslutning. Scenariet er i stor grad karakterdrevet, og handlingen dannes afhængig af den investering spillerne lægger i deres karakterer.

In Media Res er den type scenarie hvor det bærer eller brister, der findes ingen blød mellemvej for afvikling. Vi var kun to spillere denne aften og spilleder, og for mig som spiller var det den mest intense rollespilsoplevelse jeg har haft siden jeg for mange år siden spillede Vampire: The Requiem. Et absolut stærkt scenarie!

The Curse of The Jackal: dette scenarie begyndte vi i marts måned, men fik det først afsluttet midt juni. Det er et meget klassisk investigation scenarie uden større overraskelser. Settingen er Gaslights, og scenariet er et godt introduktionsscenarie til netop denne setting da man beskæftiger sig med forskellige samfundslag og loger m.m.

The Dance in the Blood: et Trail of Cthulhu scenarie som også blev spillet i samme system. Scenariet emmer af atmosfære og mystik. Handlingen foregår i en afsidesliggende Nordengelsk by, hvor spillerne hvirvles ind i en århundrede gammel forbandelse som viser sig at være langt mere personlig vedrørende end de kunne ønske og forestille sig. Det bliver slutteligt et skæbnesvangert valg for dem hver især, hvor de presses ud i et uønskeligt dilemma.

Dette scenarie er meget anbefalelsesværdigt. Dog mener jeg, at der bør ændres på den proces der ligger forud scenariets klimaks ift. den formidlede viden spillerne skal træffe svære beslutninger ud fra.

See No Evil: ja, vi rundede også Delta Green med dette som scenarie som er at finde i The Unspeakable Oath #16/17. Det er et let Mythos baseret scenarie, hvor det i højere grad handler om selve overvågningen af mistænklige personer end kampen mod kosmiske væsener eller aliens.

Der er potentielt mange flaskehalse i dette scenarie, hvor spillerne hurtig kan overfortolke handlingen og være for optaget af planlægningen og udførelsen af deres overvågning, noget som slet ikke er så nødvendigt i sidste ende. Ønsker man at stifte bekendtskab med Delta Green, så kan dette virkelig være et fantastisk introduktionsscenarie.

What Goes Around, Comes Around: endnu et scenarie fra The Unspeakable Oath #8/9. Dette scenarie er vi netop begyndt på, og jeg vil ikke skrive nærmere om det, men i stedet lave en decideret spilrapport.

Scenariet er første skud på stammen af en række, hvor vi i gruppen vil lave en scenarieantologi på historier i Lovecraft Country. Jeg vil i næste blogindlæg komme nærmere ind på dette projekt generelt, som også bliver vores nye “kampagne”, bare ikke i typisk forstand. Så efter en periode med forskellige settings (Gaslights, 1930’erne, Delta Green m.fl.) er vi vendt tilbage til de glade 1920’ere i Massachusetts, hvor netop mange af Lovecraft noveller foregår. Vi er alle i gruppen enormt begejstrede for dette projekt, og jeg håber der bl.a. kommer en masse spændende blogindlæg ud af det.

Advertisements

5 comments on “Begyndelsen På Noget Nyt

  1. johsbusted
    31. juli 2013

    Sejt med historier i Lovecraft Country. Glæder mig meget til at læse med.

  2. Kristian
    31. juli 2013

    Fedt med gamle Unspeakable-scenarier. Jeg har selv brugt “See No Evil” en enkelt gang. Konceptet er fedt, men man skal godt nok være parat til at vride og dreje på scenariet, hvis ikke rigtig meget af indholdet skal ryge lukt hen over spillernes hoveder. Men ja, det er potentielt en rigtig fin, og forholdsvis afdæmpet, intro til DG. God vind – jeg kan godt forstå I elsker CoC.

  3. Rasmus Alstrup
    2. august 2013

    Tak for jeres kommentarer, Johs og Kristian 🙂

  4. Pingback: Earth won’t die as soon as we thought | Think Inc.

  5. Pingback: Earth has at least another billion years left, studies say | Think Inc.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 30. juli 2013 by in Call of Cthulhu and tagged .
%d bloggers like this: