Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Spilrapport #5 – AD&D 2E

Femte spilrapport fra vores AD&D kampagne. Vi spiller WFRPs The Enemy Within (TEW) kampagne, og sidste spilsession overlappede to kampagnebøger, da 1. scenarie blev afsluttet – Mistaken Identity.

Vi startede hvor vi slap sidst – i Altdorf. Nogle af karaktererne valgte at undersøge byens universitet og specifikt Salvatore de Maria.

Rangeren fik sig nogle lange samtaler med universitetets køkkenpersonale som var meget direkte og praktiske i deres informationer om, hvor de kunne finde Salvtore.

Paladinen var ligeledes på jagt efter informationer. Han valgte at spørge efter Salvatore i byens adelige distrikt. Her blev han skygget af to kutteklædte personer som han desværre mistede færden af. Dette var også sigende for, hvilke informationer han opsnappede omkring Salvatore.

Fighteren prioriterede tiden anderledes. Mens de andre ledte efter fælles spor, opsøgte han byens handelslaug for at søge informationer om de personer, som var skyld i hans forældres død. Hans tilgang i handelslauget var meget ufin, demonstrativ og modsættende, hvilket resulterede i, at han blev overmandet af lokale vagtfolk og overdraget til byens egentlige vagtværn. Uden nogen retfærdig rettergang, blev han absurd urimeligt dømt til hængning dagen efter – pøblens underholdning.

HEROES WANTED
De øvrige karakterer får efterfølgende vished om Fighterens kommende skæbne, så de forsøger selvfølgelig at rede trådene ud. De opsøger det lille fængsel han sidder i for at betale hans løsesum. Men at forhandle med åbenlyse uærlige vagter er en udfordring, særlig i betragtning af, når to af karaktererne har en WANTED poster hængende på vagtkontoret – Thief’en for, ja, det ved han faktisk ikke, og Rangeren for mordet på en vagtmester to nætter forinden.

Situationen bliver ligeså anspændt som en skudduel i en typisk western. Alle venter ængsteligt på hvad der skal ske, selvom udfaldet er uundgåeligt; kamp. Den gode Ranger trækker først våben og går til angreb. Han slår 1 på terningen, og i hans forsøg på at hoppe henover et massivt skrivebord, snubler han i situationen og hamrer tænderne direkte ned i bordkanten og slår 4 tænder ud (som han senere bruger 200 GP på at få udbedret igen).

Kampscenen foregår meget aggressivt og blodig. Paladinen går i direkte blodrus og bl.a. hugger fingre af vagter og på anden måde lemlæster de stakkels ordenshavere.

Efter den voldsomme kampscene, befrier de Fighteren (og de øvrige fanger). Rangeren står på dødens tærskel, så Paladinen tager alle med hjem til hans orden (efter de selvfølgelig sætter ild til det lille fængsel!).

LECTURING
Paladinen (som fortsat er squire) får røven på komedie med hans ellers tilpassede version af, hvad som er hændt. Hans ordensherre sætter ham utvetydig på plads, og Paladinen har nogle seriøse moralske skrupler.

Foruden alle de entydige spor der trækker gruppen mod Bögenhafen (arven, Schaffenfest og handelsmanden Fritzel Gerber), tæller deres handlinger i Altdorf nu som en vink med en vognstang for, at de hellere må fordufte mens tid er.

BÖGENHAFEN
Spillerne ankommer til Bögenhafen som emmer af liv, heftig aktivitet og et virvar af rejsende som alle skal deltage i året begivenhed; Schaffenfest.

Det kribler i gruppens tyv små fingre efter at finde frem til notaren i byen som har udfærdiget det juridiske arvs-dokument. Alle i gruppen har selvfølgelig også interesse i dette, så nærliggende er, at de søger mod notaren som det første.

Nitte. Det viser sig, at der intet kontor er, og ej nogen notar. Selv ikke engang adressen er eksisterende. På de løgnagtige dokumenter er der trykt et logo og adresse på det trykkeri som har publiceret dokumenterne. Og denne adresse eksisterer. Karaktererne opsøger trykkeriet, og de får forklaret, at deres kunde, Adolfus Kuftsos (som karaktererne dræbte i Altdorf),  bestilte disse dokumenter samt op til flere fantomtegninger af Kastor Lieberung.

Her slutter første scenarie af TEW-kampagnen, Mistaken Identity. Nogen har altså været ude efter Herr Lieberung og brugt en arv som lokkemiddel, for at tiltrække hans opmærksomhed. At en af gruppens karakterer så tilfældigvis ligner Lieberung til forveksling, er en påtaget tilfældighed. Derudover, er der fundet spor til to hemmelige ordener; The Purple Hand og Lancea et Sanctum. 

Mistaken Identity har grundlæggende fungeret som årsag til, at karaktererne skulle ende op i Bögenhafen, hvorfra 2. del af kampagnen tager sin start; Shadows over Bögenhafen

SCHAFFENFEST
Karaktererne har egentligt ikke flere gøremål. De er ankommet til Bögenhafen, hvor en af årets største begivenheder finder sted. Så de går på oplevelse blandt de mange forskellige boder, telte, opvisninger osv. Dette leder dem bl.a. til en urimelig svær stirrekonkurrence mod en ugle, som Fighteren selvfølgelig taber.

De kommer også forbi et obskur freakshow, hvor ejeren, Doktor Malthäus, råber forbipasserende an og forkynder om aftenens surrealistiske show, som bl.a. byder på en muteret goblin, imperiets fedeste mand og eksotiske væsener fra den anden side af “The Great Ocean”. Og netop goblinen kommer til at spille en uventet scene mens Dr. Malthäus råber folk an, da det lykkedes den at slippe fri fra showets hjælper, dværgen Grunni.

Den muterede goblin har retning direkte mod eventyrerne, og Paladinen fanger ubesværet det lille bæst imens pøblen omkring jubler begejstret. Karaktererne får herefter gratis adgang til aftenens freakshow som anerkendende tak for hjælpen.

WORDS FROM THE OTHER SIDE
Af alle de forskellige oplevelser Schaffenfest byder på, er Thief’en særlig interesseret i en ung kvinde som tryllebinder ham med sin umiddelbare skønhed. Hun inviterer ham indenfor i hendes vogn, hvor en uhyggelig gammel dame sidder ved et rundt bord. Den gamle dame er hendes mormor, og de er del af et omrejsende karneval, hvor de ernærer sig som sandsigere.

vintage fortune teller

Vognen er fyldt med udstoppede dyr, stearinlys som afgiver underlige lugte, symboler skrevet på væggene, glas med farvede væsker, dyreskelletter og en snehvid ugle med isende krystalblå øje. Disse ubehagelige omgivelser er med til at forstærke den intense følelse når ord fra verdenen hinsides hviskes.

Thief’ens spådom lyder (brudstykker):

“I see a dark place, a narrow place with water. The walls are darkened with blood. I taste death, here. I see seven siluettes, and two. One of the two will destroy the others, and many more besides.”

THE HUNT
Karakterne indlogerer sig på kroen “The Journey’s End”. Gruppen har fået gratis adgang til freakshowet, og da tiden nærmer sig showets begyndelse, er de tilstede.

Showet lægger ud med imperiets fedeste mand som tvangsfodres med diverse ulækker mad og drikke, indtil han brækker sig og besvimer i sit eget opkast til folkets latter. Herefter følger andre bizarre optrædener, indtil det er tid til showets absolutte højdepunkt; den muterede goblin.

Goblinen føres igennem diverse ydmygende optrædender som styres af Dr. Malthäus. På et tidspunkt ser goblinen sin absolutte mulighed for at stikke af – igen. Og denne gang lykkedes det. Gruppen deles nu op.

Thief’en og Fighteren sætter efter goblinen. Jagten går gennem gader og stræder til folks rædsel, og netop som de er ved at indhente bæstet, forsvinder den ned i et mandehul til byens kloaksystem.

Tilbage ved showet står Paladinen, Rangeren og Druiden. Dr. Malthäus er ikke langsom til at foreslå, at netop Paladinen som allerede én gang har fanget goblinen, gør sig til ansvarlig for at bringe bæstet tilbage. Tilstede er også Councillor Heinrich Richter som i kraft af sin autoritet blander sig. Han formaliserer hurtigt jagten på goblinen, og gør Paladinen til ansvarshavende. Der bliver ligeledes udmålt en belønning til gruppen som Dr. Malthäus skal betale.

Gruppen samles igen, og de er ikke langsomme til at komme ned i byens kloaksystem…

A DARK AND NARROW PLACE
Byens kloaksystem er ildelugtende og klam. Væggene er bogstavelig talt levende, da myriader af store brune kakelakker vrimler oveni hinanden. Ikke desto mindre, er dette stedet de skal lede efter goblinen.

Sewer

Som de bevæger sig dybere ind i kloaksystemet, angribes Paladinen bagfra af en rotte, hvilket han mildest talt ikke er særlig begejstret for med hans ellers fine vaner. Lidt efter kommer to nye rotter, og tre, og fire, og til sidst en hel rottesværm vrimlende. Det tager dog ikke lang tid for gruppen af vinde den ulækre kamp særlig ved hjælp af ild fra faklerne, og det er kun Thief’en som kæmper med opkast og væmmelse.

Senere kommer de til et sted, hvor stien de følger støder sammen med et andet stisystem, og hvor en hvælving er med til at udgøre denne sammenkobling. Dette tænker gruppens Ranger ikke nærmere over, og da han som den første bevæger sig ud i hvælvingen med sin fakkel, sker en mindre eksplosion af dampe (gasarter) som har ophobet sig i hvælvingens hulrum. Det får dog ikke større konsekvenser for Rangeren, andet end en lettere 1. grads forbrænding.

Gruppen fortsætter ufortrødent sin videre færden i kloaksystemet. Sporerne efter goblinen fører hen til et hul i kloakkens væg. Et hul dannet over lang tid af porøs mørtel og hvor mursten efterfølgende er faldet ud fra væggen. Goblinen har tilsyneladende fjerne nok mursten til, at den kunne slippe igennem et nu snævert hul. På den anden side af hullet er et mørkt rum…

WALLS DARKENED WITH BLOOD
Paladinen begynder at fjerne flere musten for at danne hul til, at gruppen enkeltvis kan trænge sig igennem. Som de andre står og venter på at Paladinen bliver færdig, angribes de af et gelé-lignende væsen som kunne forveksles med en irregulær vandmand (Gray Ooze).

Druidens kendskab til dette frygtindgydende ætsende væsen, får hurtigt gruppen til at hjælpe til med at udvide hullet og være den første som klemmer sig igennem. Fighteren og Druiden anvender deres bue og pil til at holde monsteret på afstand, men desværre laver Druiden et critical fumble og påfører dobbelt skade på Fighteren som er placeret foran ham, og som desværre samtidig med, er genstand for et svært angreb fra Gray Oozen.

Fighteren når 0 hit points og falder til jorden. De andre i gruppen har imens fjernet tilstrækkelig med musten til, at de kan trænge sig igennem hullet. Druiden giver ikke så let op, og i forsøget på at redde Fighteren og trække ham med igennem hullet, laver han endnu et critical fumble og snubler ned i kloakvandet. Det lykkedes ham selv at komme op igen, og da han kommer tilbage for at hjælpe Fighteren er det for sent. Gray Oozen har allerede lagt sig som et tungt tæppe over ham, og er nu igang med at fortære hans legeme.

Druiden kravler igennem hullet til de andre.

På den anden side af væggen står gruppen nu i et rum som ligger ca. tre meter dybere end kloaksystemet. Der hænger en tung, sødlig lummer lugt af kanel i rummet. Et pentagram er tegnet med magisk kridt på stengulvet, og afgiver et blegt grønligt skær der svajer svagt ca. 20 cm fra jorden. Ved hver endespids af pentagrammet står store sorte vokslys og rejser sig som små fyrtårne. Op ad den ene væg er et alter, hvor en stage af sammenbundne overarmsknogler bærer et forkromet skelethovede. Ved siden af dette står et fint skåret træfad, hvori et ca. tre måneder gammel foster ligger udtørret og delvist indsvøbt i bladguld, samt en arabisk-lignende dagger. På modsatte væg er malet i mørk farve (størknet blod) en cirkel af ca. 2 meter i diameter, og hvor en masse tegn og symboler nøje udførligt er skrevet rundt langs cirklen.

Druiden får studeret symbolerne, og oversætter dem med: “to the Great One Not To be Named: Sign of the Black Stars and of Toad-shaped Tsathoggua.” Han finder også ud af, at cirklen på væggen udgør en form for portal til en anden dimension.

Fra rummet går en kort trappe op til et andet rum. Her står et gammelt langbord i midten hvor der har været dækket op til festmåltid, men maden er for længst rådnet eller fortæret af maddiker. På hver side sidder fire personer, eller det som engang var. De i alt otte personer som sidder omkring bordet, er alle konserveret og sat i bestemte positurer. Deres hud er som mørkebrunt læder, øjnene er stukket ud og fint tøj er påklædt dem. Hele dette syrlige setup er yderst bizart og grotesk.

Picture 10

Fra dette rum går en snæver gang som fortaber sig i mørket. På samme væg, hænger på hver side af udgangen to store malerier med gyldne billedramme. Det ene billede portrætterer efterverdenen hvor dødes sjæle lever videre under paradisiske forhold, mens det andet er dødsriget, hvor sjæle er fortabt i evig tid i et dæmonisk mørke. Druiden og Paladinen samtaler sig frem til, at konstellationen med de konserverede personer muligvis kunne være et symbol på de levendes rige, altså deres egen verden.

Gruppen går igen ned i rummet hvor et blodsritual åbenlyst er blevet udført. Paladinen er bl.a. i en yderst ubehagelig tilstand, da hans spirituelle kraft fornemmer stærk tilstedeværelse af en mørk ondskab. Ellers samler gruppen de “bevismaterialer” som forekommer dem naturligt at medbringe sig.

De beslutter sig alle for at gå videre i denne obskure og uklare dungeon, eller hvad de befinder sig i. Som de går tilbage til rummet med langbordet, opdager de til deres rædsel, at to af personerne har ændret positur til uhyggelig iagttagende stilling, som om de åbenlyst overvåger dem. Dette får resolut gruppen til at trække våben og direkte gå til angreb mod de konserverede mennesker, som falder sammen og afhuggede hoveder triller rundt på gulvet.

Vi stoppede aftenen her, og genoptager udforskningen af denne dungeon næste gang.

Advertisements

4 comments on “Spilrapport #5 – AD&D 2E

  1. Ranger Bob
    15. april 2013

    Rangere er de bedste!

  2. Niels Bo Frank Christiansen
    16. april 2013

    Nederen! “Gray oozes reproduce by breaking small driplets off of themselves after a meal, which later grow into gray oozes themselves”.

    En dramatisk aften, der for så vidt begyndte med gruppens frustration over, at være blevet taget ved næsen, plottet synes ikke til at kunne gennemskues?

    Derfor var det lidt af et klimaks, med al dramatikken nede i kloakkerne, og virkelig uhygge da vi stødte på den mørke uhelligdom. Virker cool at bruge Cthulhu Mythos i en D&D setting, og som vi talte om, kunne en Grey Ooze sagtens være en entity i Cthulhu!

    • Rasmus Alstrup
      16. april 2013

      Ja, jeg er også selv vildt begejstret for Cthulhu Mythos blandet med AD&D. Ser frem til at få endnu mere ud fra settingen ift. dette.

      Mht. det “ugennemskuelige plot”, så kan jeg afsløre, at handlingen i Mistaken Identity giver mening senere hen, da visse ting afsløres og der bindes en fin lille sløjfe på denne del af handlingen.

      Og det med Gray Oozen vidste jeg ikke 🙂

  3. Pingback: Spilrapport #6 – AD&D 2E | Strange Currencies

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 14. april 2013 by in Udenfor kategori.
%d bloggers like this: