Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Spilrapport – Advanced Dungeons & Dragons

Vi har spillet to gamesessions i vores AD&D kampagne siden sidst publicerede spilrapport. Her følger spilrapporten som udgør nummer tre i rækken – den fjerde er ved at blive skrevet.

Siden sidste spilrapport, er der sket en række forskellige ændringer i vores AD&D kampagne. En spiller har forladt gruppen, mens to nye er trådt til. Eventyrerne tæller nu en Ranger, Paladin, Druid, Fighter og Thief.

Regelmæssigt har vi bevæget os over i AD&D 2E. Vi har beholdt Sanity fra Call of Cthulhu, og skills er omdannet til procent (D100).

Vi har droppet Ravenloft som setting og anvender i stedet WFRP som kampagneverden (low fantasy), og har bl.a. udskiftet Chaos med Cthulhu Mythos. Vi er ligeledes begyndt på The Enemy Within kampagnen, idet den passer perfekt ind i et dystert og trist Cthulhu univers.

IRONVILLE COTTAGE
Karaktererne var endelig kommet ud af den hjemsøgte skov, Lost Timber Woods. På vejen mod civilation møder de Garrett (gruppens tyv) som gør dem følge til den nærmeste by, Ironville Cottage.

Lidt om Ironville Cottage: Byen fungerede engang som en vigtig mellemstation for rejsende handelsmænd, men en præst med stærk interesse for okkultisme formåede at åbne en portal til en anden dimension, hvorfra en mørk entitet slap ind i deres verden. Herefter blev folket draget af deres egen potentielle ondskab og egoisme, hvilket resulterede i groteske handlinger – alt sammen foranledt af den mørke entitet og dens få direkte tilbedere.

For over 12 år siden, lykkedes det folk udefra at komme denne ondskab til livs, og det mørke tæppe som havde lagt sig over egnen forsvandt. Ironville Cottage formåede aldrig at genrejse sig, og i dag er byen blot en trist skygge af sig selv. Eneste påfaldende for udefrakommende, er et højt velopført stentårn og en påbegyndt stenmur, som tilsyneladende skal afgrænse området omkring.

Tilbage til vores eventyrere: På vejen ned mod landsbyen passerer de en meget primitiv begravelsesceremoni, hvor der står fire personer omkring en åben grav. En uhyggelig bleg ældre kvinde, vender sig i en langsom og stiv bevægelse mod dem, hæver sin hånd og gestikulerer med pegefingeren for munden, at de skal være “stille”. Selvom eventyrerne er forholdsvist langt væk fra ceremonien, lader de sig alligevel forurolige af den lidt absurde scene, og deres begyndende skepsis for stedet tager til da at det går op for dem, at de spredt omkringliggende huse alle er forfalde og tomme – umiddelbart. Måske er byen slet ikke så velkomment et sted alligevel…

På vejen ind i selve landsbyen rejser der sig et vældigt tårn. Dette virker ualmindeligt malplaceret ift. byens øvrige kontekst. Karakterernes nysgerrighed gør, at de banker på døren, men afventer forgæves svar. Herefter følger en scene med en åbenlys syg og afmagret hund, som står midt på byens stræde og stirrer målrettet på gruppen. Første tegn på egentlig liv, er en ældre herre som dukker frem fra bagsiden af et forfaldent hus, går ind i et tilhørende skur og kommer ud med en midaldrende kvinde, som han ubehageligt og demonstrativt trækker efter sig ind i hovedhuset og smækker døren.

PEVERIL OF THE PEAK
Inden modet helt forlader karaktererne, får de øje på ét sted i byen som lader til at huse et ildsted, senge, mad, mjød osv., og dette er byens kro “Peveril of the Peak”.

Da karaktererne godvilligt åbner døren til kroen og gør deres entre, dør al konversation og stemning. De bliver mødt med skeptisk skulende blikke. Efter et kort øjeblik, vender stamkunderne tilbage til deres samtaler og kroens stemning genoptages. Karaktererne finder sig en plads, og de serveres den første anretning mad længe.

På kroen møder de bl.a. en lavadelig herre, Francois Beringérsom er en ubehagelig slibrig type der overskrider alle personlige kontaktsfærer. De taler ligeledes med en ældre købmand, Petri Düsselhoff, som inviterer dem forbi hans hus senere på aftenen. Udover at tale med kunderne og få indsigt i byens og egnens historie, indlogerer karaktererne sig også på kroens ledige værelser.

Garrett (tyven) opdager på sit værelse, at omme bag klædeskabet er der med kridt tegnet forskellige mønstre som oftest forbindes med okkultisme. Garrett underretter Flakker (druiden) om dette, og han kan fortælle, at disse symboler alle er druidiske og har at gøre med besværgelser mod beskyttelse af mørke og dæmoniske kræfter. Det viser sig, at alle værelser har disse besværgelser tegnet bag skabe eller under sengene.

NEEDFUL THINGS
Senere på aftenen tager karaktererne over til købmanden Petri. De forventer bl.a. at kunne proviantere, men Petris forretning er så godt som tom og faktisk ikke eksisterende. Igen hører karaktererne om egnens triste historie, men som nyt berettes nu om, hvordan Petri (og andre) føler at opleve tidligere ondskab begynde at spire frem igen. Petri forsøger at overtale spillerne til, at brænde byens smedie ned, da han ubetvivlet mistænker smeden for at stå bag den spirrende ondskab, sammen med folkene som står bag opførelsen af byens tårn. 

Foruden købmandens råb om hjælp, så har karaktererne ligeledes hørt rygter om en mystisk forbandelse over et stort bådhus nede ved floden, som befolkningen i byen mistænker for at være stedet, hvor et andet mørke er ved at tage til i styrke.

THE ROAD TOWARDS ALTDORF
Næste morgen diskuterer karaktererne indbyrdes. Nogen ønsker at blive i byen og undersøge de mystiske omstændigheder, andre ønsker at forlade byen med den diligence som gerne skulle passere byen ved middagstid. Det ender med, at karaktererne forlader Ironville Cottage og rejser videre mod Altdorf (tidligere Damaskus) – Garrett har også et dokument (handout 1) som fortæller om en royal der søger lejesvende til en større opgave i Grey Mountains, så at rejse til Altdorf er ikke helt udsigtsløs.

Efter en dagsrejse støder gruppen og diligencen på udfordringer. De møder en anden diligence som er under angreb af zombielignende mutantvæsener. Nogle af karaktererne løber den anden diligence til undsætning, mens andre bliver inde i vognen. Der er blodig kamp, skræmte heste som løber bort med diligence og passagerer og som ender med at vognen til sidst kæntrer ned i en dyb grøft.

Efter kampscenens overståelse, begynder karaktererne at danne sig et overblik over døde passagerer, kuske osv. Flakker (druiden) og Garrett (tyven) finder samtidigt et blodspor som har retning væk fra kampstedet. Dette følger de hen til et ceremonielt tilbedelsessted druider anvender, hvor de ser en adelklædt herre ligge død på jorden. Til deres begges skræk da de vender liget om, ligner den døde mand fuldstændig til forveksling Garrett(!!). På “dobbeltgængeren” finder de to dokumenter (handout 1 og 2).

Med denne cliffhanger rundede vi aftenen af.

The_Enemy Within_Handout

The Enemy Within - Handout 1

The Enemy Within - Handout 2

Reklamer

4 comments on “Spilrapport – Advanced Dungeons & Dragons

  1. Pingback: Spilrapport – Advanced Dungeons & Dragons |

  2. Kristian
    10. marts 2013

    Lidt af et spring i stil og setting men det er fedt at I tilpasser det til jeres stil og behov.
    Og så er det jo altid awesome at læse om når folk spiller Enemy Within. Jeg glæder mig til I når til (nedbrænding af) pramme.

    • Rasmus Alstrup
      10. marts 2013

      Hej Kristian. Ja, det er noget af et spring. Vi følte mest for low fantasy, og selvom vi alle er begejstret for Ravenloft, så havde settingen bare ikke det potentiale vi søgte. WFRP har en virkelig fed setting, og så er der skrevet tonsvis af materiale dertil.

      Vi alle i gruppen er store Lovecraft fans, så at finde en fantasy kampagne (TEW) som er yderst kompatibel med hans univers, det er bare fedt! For at bevare lidt følelsen af AD&D (og for den sags skyld CoC), så tilpasser jeg kampagnen lidt henad vejen – fx smide en dungeon ind i ny og næ(!).

      Har du selv spillet TEW? Og hvis, hvordan var det? (Og please ingen spoiler alerts).

      • Kristian
        10. marts 2013

        Yes. Jeg har kørt de to første bøger i TEW for et par år siden. Den tredje står også på hylden, men er (endnu?) ikke spillet. (http://reservoirelves.wordpress.com/2010/10/13/warhammer-og-viking-con-2/)
        Det er en rigtig fin og stemningsfuld kampagne og en glimrende intro til Warhammer. Mange steder føles den også afsindig dated, men mon ikke I kan snige jer uden om de værste steder, når I nu alligevel tilpasser den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 9. marts 2013 by in Udenfor kategori and tagged .
%d bloggers like this: