Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Syv rollespil

Her præsenterer jeg de syv rollespil som jeg har spillet og beskæftiget mig mest med, siden jeg begyndte at spille rollespil i midt 90’erne.

Per Fischer skrev blogindlægget Seven Games om de syv rollespil han har beskæftiget sig mest med. Ligeledes har Morten Greis skrevet sin version af “7 rollespil“.

Jeg vælger at træde i de to herrers fodspor og skrive om de syv rollespil jeg har brugt mest tid på gennem tiden, og hvorfor.

1. World of Darkness
Indiskutabelt den setting jeg har brugt mest tid på overhovedet, og Vampire som værende det rollespil i settingen der klart indtager 1. pladsen.

Horror er af genre den jeg mest har været optaget af. Og her byder Vampire for mig ind med de mest spændende elementer til at kunne mangfoldiggøre horror og præsentere genren med flest mulige facetter.

2. Call of Cthulhu
Når man taler om rollespil, så er dette for mange et uomgængeligt et af slagsen. For mig et af de bedste rollespil når der skal planlægges et one-shot scenarie. Men generelt er hele Cthulhu-universet bare fantastisk lækkert!

CoC i sin egentlige udgave kan jeg dog hurtigt blive lidt træt af, desværre. Derfor har jeg ofte spillet det i Delta Green settingen som giver spillet væsentlig større potentiale og fleksibilitet. Delta Green er for mig genialt!

3. Dungeons and Dragons
Da jeg startede med at spille rollespil var det AD&D 2E. Og netop den version af D&D betyder også mest for mig. Jeg husker bl.a. hvordan jeg blev stærkt betaget af illustrationerne i denne serie – og jeg mener den dag i dag, at 2E illustrationer absolut er de flotteste!

Jeg havde det lidt svært med 3.0/3.5 reglerne fordi jeg syntes spillet blev enormt indviklet og lidt mistede sin egentlige identitet. Med 4.o versionen gav jeg fuldstændig afkast på D&D, og spillet betød ikke noget for mig længe efter. Det er først efter jeg har genoplivet 1E i min Ravenloft kampagne, at jeg igen finder stor glæde ved spillet.

For mig er og forbliver Dungeons and Dragons 1E og 2E de bedste fantasy rollespil overhovedet.

4. Cyberpunk 2020
Jeg er normalt ikke til sci-fi rollespil, men netop Cyberpunk med sin dekadente og mørke futuristiske setting elsker jeg. Måden settingen fortolkes på og bliver opdelt er helt fantastisk med sine mange grupperinger og sociale lag.

Vi taler om i min gruppe at spille det på et tidspunkt i 2013, dog er jeg bange for opbakningen ikke er så stærk, desværre. Mand hvor vil jeg gerne spille Cyberpunk igen!

5. Fusion
Systemet er ringe, ingen tvivl. Baggrunden er sublim, absolut. Jeg er vild med den jordnære setting hvor du i rollen som privatdetektiv bringes ud i de mørkeste afkroge af Danmark og oplever bagsiden af samfundet som du måske ved eksisterer men ikke ønsker at forholde dig til.

Der er ikke mange rollespillere som gider at spille i lokale settings som Danmark, men jeg mener, at denne holdning gøres til skamme med Fusion, for dette er et rollespil som rummer langt mere end hvad man forventer.

6. Drager & Dæmoner
Jeg spillede dette meget i midt 00’erne. Vi spillede marathon-sessions som startede tidligt lørdag morgen til langt ud på natten, for igen at spille om søndagen til midt på eftermiddagen. Det var hårdt, men virkelig sjovt.

Settingen er Dark Fantasy og systemet er BRP. Man har som karakter mulighed for at spille nogle mærkværdige racer, som fx en and!

7. Pendragon
Er man til riddere, heltesagn, Prins Valiant, Kong Arthur og Camelot, ja, så kommer man ikke tættere på det helt rigtige valg af rollespil. Pendragon er et fantastisk rollespil, og måske meget overset egentligt. Sidst jeg spillede det er nok 6-7 år siden.

I Pendragon tager man rollen som ridder (som bl.a. går fra generation til generation) som oplever fantastisk eventyr i tiden omkring Kong Arthur, og måden dette fortolkes på via spillet er helt fantastisk. Et meget hyggeligt og forførisk rollespil.

Advertisements

4 comments on “Syv rollespil

  1. Per Fischer
    30. december 2012

    Nice! Pendragon var som spil mindst 10 år forud for sin tid (men også brændemærket af ‘Basic Roleplaying’ systemet) – jeg spillede det lidt, men kunne ikke finde spillere, så det gik lidt i glemmebogen. Dejligt spil!

    • Rasmus Alstrup
      3. januar 2013

      Det var et fantastisk spil – er glad for nogen bemærker det! Jeg købte for en del år tilbage “The Great Pendragon Campaign” som var en helt fantastisk kampagne! For mit vedkommende, så er netop den bog sammen med “Beyond the Mountains of Madness” (CoC) de mest veltilrettelagte og ambitiøse kampagnebøger nogensinde.

      Jeg fik desværre aldrig selv spillet “The Great Pendragon Campaign” og var så dum at sælge bogen billigt! Noget jeg i dag ærgrer mig i den grad over!!

  2. johsbusted
    3. januar 2013

    Ov. Jeg havde ikke set din liste før nu Rasmus.

    Du er pt. den eneste udover mig selv som har WoD/Vampire som nummer 1 på sin liste. Det er dejligt at se en åndsfælle 😀

    • Rasmus Alstrup
      3. januar 2013

      Ja… jeg lagde også mærke til det 😉 Ej, men enig Johs, vi deler vores 1. prioritering med fælles interesse og kærlighed til Vampire!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 30. december 2012 by in Udenfor kategori.
%d bloggers like this: