Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Spilrapport – Ravenloft, AD&D 1E

En spilrapport over 1. spilsession af min AD&D 1E Ravenloft kampagne. Der vil med tiden, forhåbentlig, komme mange, mange flere…

Endelig fik vi overstået 1. spilsession af Ravenloft kampagnen. Det tog sin tid. Seriøst.

Første aften var vi alle tilstede, dvs. seks personer inkl. GM. Gruppens eventyrere består af en Ranger, Druide, Paladin og en Magic-User.

ROAD TO DAMASKUS
Indledende scenarie i kampagnen hedder “Road to Damaskus” og er tænkt som et kort introscenarie til AD&D 1E (inkl. hjemmeregler) som system, men også til at spillerne kan finde deres roller – både individuelt og internt i gruppen.

A New Chance
Det hele startede med en slavekaravane. Her sad Rangeren og Druiden tilfangetaget sammen med tre npc’ere; en mystisk ung kvinde, en pessimistisk bard som har mistet troen på sig selv og en beregnende og lettere usympatisk tyv.

Vinteren har sat ind og det er koldt. Karavanen er to dagsrejser væk fra sidste mellemstation da den overfaldes af en stor gruppe mystiske ulve som sønderflår og dræber hver og en udenfor fangevognen. Ulvene trækker sig senere tilbage, og alt ligger øde hen i det golde og åbne vinterlandskab.

Hvis ikke det var for tyven, Malvin, og dennes evner til at komme fri fra lænker og reb, da havde fangerne sikkert lidt en langsom død. Efter tyven er kommet fri, efterlader han de øvrige fanger i vognen og smutter på enlig rov i karavanen. Han vender tilbage efter 20 min., fuld udklædt i varmt tøj m.m., og befrier de øvrige fanger – herefter opstår mindre tumult da nogle var mindre fornøjede med at blive “efterladt”.

Black Blizzard
Det lille party på fem provianterer sig med alt de kan bære fra karavanen. Herefter diskuteres højlydt om hvilken vej de bør gå nu. Igen er det tyven som får indflydelse, da han overtaler dem til at følge med ham til handelsbyen Damaskus som ligger sydpå.

De begynder nu at bevæge sig gennem det kolde vinterlandskab, og først på aftenen trækker det op til kraftig snestorm og kulden bliver nu direkte livstruende. Rangeren og Druiden formår hurtigt at bygge et læhegn af sne som skærmer af for den værste storm.

Natten bliver skrækkelig lang, og kulden sætter sine tydelig spor hos alle. Der er intet at gøre end at håbe stormen stilner af – hvilket først sker tidligt næste morgen. Vinteren har krævet sit første offer, tyven. Tyven ligger livløs i en sammenbøjet stilling og med et anstrengt forfrossent blik. Dette bliver også sidste minde om ham da gruppen bevæger sig videre igennem det nu knæhøje lag sne.

The Old Mill
Gruppen har vandret hele dagen i sneen. Den unge kvinde er blevet syg og er nu så afkræftet, at de må bære hende efter bedste evne.

Gruppen passerer et højdedrag, og for foden ser de en stor gammel mølle. Bag denne rejser der sig en kæmpe skov som ser ud til ingen ende at have. Begejstrede for synet af læ bevæger de sig ned til møllen hvor de straks slår lejr og tænder bål.

Efter Rangeren og Druiden har fået varme og ansigtskulør igen, undersøger de den store mølle. I møllen finder de et skjult rum som tydeligvis har været anvendt til okkulte gerninger, da de finder forskellige remedier hertil samt bøger m.m.

The Gathering
Om natten vækkes gruppen af lyde ude foran møllen. I skjul lister de frem og undersøger hvad det er, og ud af mørket træder en høj spinkel siluet af en person. Dette er første introduktion til gruppens nye medlem – en Magic-User.

Tidligt næste morgen, hører de igen lyde udenfor møllen. Denne gang er det dog larmende lyde af potter og pander som slår mod hinanden som et tordenvejr, en toneforladt sangstemme og en hest som vrinsker af træthed. Dette er anden introduktion til gruppen andet medlem (npc) – en gemytlig og støjende halvling.

Midt på eftermiddagen træder en høj bred herre ud fra den mørke skov. Han er indsmurt i blod, brynjen sidder tung på ham og han kommer træt vaklende mod møllen med et lettet udtryk i ansigtet som om hans pinsler langt om længe er forbi – dette bliver tredje og sidste introduktion til gruppens sidste medlem – en Paladin på flugt.

Den gamle mølle gæstes nu af syv fremmede personer. Hver har deres årsag til at sidde hvor de gør, og der bliver skulet og holdt tæt på mørke hemmeligheder natten igennem.

Lost Timber Woods
Næste morgen vågner gruppen til halvlingens velduftende morgenmad som nærmest har en helende effekt i sig selv. Der spises og lægges planer. Alles udgangspunkt er at nå til Damaskus, men ikke alle ønsker den samme vej gennem den hjemsøgte skov, Lost Timber Woods. Og Paladinen må nok engang indse, at han skal mod det han netop flygtede fra.

Alle er veludhvilet. Barden, Ojo the Mojo, og den mystiske kvinde, Odessa, er begge blevet raske og igen på toppen – bl.a. takket være Paladinens helbredende evner. Gruppen sætter kursen mod Damaskus, og ind i den mørke granskov.

Der opstår en del intriger undervejs, og de fleste i gruppen får også hurtigt et anstrengt forhold til halvingen, Alvin, som både er højtråbende og støjende i alle sine bevægelser.

Det bliver nu så mørkt at gruppen må slå lejr. Der spises af de madrationer de har, Paladinen, Alvin og Magic-Useren fortæller alle deres (spøgelses)historier om Lost Timber Woods (bl.a. om “den forladte by” og “Cane Hill Asylum”) og efterfølgende går de alle til hvile.

Om natten opstår aftenens eneste egentlige kampscene. Gruppen vækkes af underlige lyde af sten som stables på hinanden og grene som brækkes af træer. Lydende er klaustrofobiske da de kommer fra alle retninger. Rangeren bevæger sin ud i udkanten af bålenes blafrende lys hvor han netop undgår at falde i noget som kunne minde om et lille vandhul. Op herfra kravler nu et menneskelignende væsen, og pludselig synes hele skovbunden at blive levende med uhyggelige underjordiske væsener der kravler frem uafhængigt af hinanden.

Det lykkedes heldigvis gruppen at nedkæmpe disse væsener. Nogle er mere sårede end andre. Der diskuteres efterfølgende om hvilken vej gruppen skal gå;

  1. Skal de gå forbi Cane Hill Asylum som ifølge sagnet skulle være hjemsøgt efter en tragisk ulykke? Magic-Useren har en underlig motivation for at ville denne vej.
  2. Skal de bevæge sig igennem den forladte by? Både Alvin og Paladinen har historier herfra, men ingen rigtig selv stiftet bekendtskab med området.
  3. Eller, skal de forsøge sig på en helt anden vej…

Intet forslag lader til at være bedre end andre. Efter en afstemning vælger de at bevæge sig igennem “den forladte by” på vejen mod Damaskus.

Her sluttede vi aftenen, og næste spilsession bliver i starten af det nye år…

Aftenens handout:
2 besværgelser fundet i møllen:

Besværgelse 1 - Møllen

Besværgelse 1 – Møllen

Besværgelse 2 - Møllen

Besværgelse 2 – Møllen

Hvad Magic-Useren ved om Cane Hill Asylum…

Tegning af Cane Hill Asylum

Tegning af Cane Hill Asylum

A Ghost Story

A Ghost Story

Den Forladte By

Den Forladte By

Reklamer

5 comments on “Spilrapport – Ravenloft, AD&D 1E

  1. Thais Munk
    30. december 2012

    Spændende! Det lader da til at der skete noget. 🙂

    Hvor lang tid tog jeres spilgang helt præcist? Og hvor længe gik der fra at I begyndte til at paladinen kom ind i gruppen? Det virker bare som om at der vitterligt skete meget, så jeg tænkte bare på hvor meget downtime, der var for paladinens spiller?

    • Rasmus Alstrup
      30. december 2012

      Hej Thais! Jeg gætter vi koncentreret vel har spillet ca. 5 timer. Ikke alle var tilstede fra starten, så efterhånden som de kom dumpende ind af døren blev deres karakterer præsenteret “i møllen”…

  2. Morten Greis
    30. december 2012

    Hvordan fungerede det med AD&D 1st, og hvordan med husreglerne? Hvad er erfaringerne foreløbigt?

  3. Rasmus Alstrup
    30. december 2012

    Jeg skal have skrevet et indlæg om dette, fordi der er en masse som skal opdateres og viderudvikles på. Min indføring af Sanity fungerede super fint, det samme gjorde initiativ og den lille regel om skjolde.

    Jeg havde indført Magic Points i stedet for Vancian Casting (som jeg ellers havde svoret jeg ikke ville røre ved). Dette var for at gøre magikeren lidt mere fleksibel. Desværre blev han lidt for overpowered, så dette skal der lige reguleres på.

    Jeg bevægede mig også væk fra segments i kamp, og anvendte de mere traditionelle kampregler med rækkefælge efter initiativ. Jeg oplevede kamp enormt forudsigeligt og kedeligt – beregn target number og slå for at ramme, og evt. skade. Og bagefter er det modstanderen tur. Bum.

    Jeg vil rigtig gerne have, at spillerne har flere valgmuligheder i kamp som de selv disponerer over. Fx overvejer jeg at lade mig inspirere at Stormbringer, hvor spillerne kan dele deres angreb op i flere handlinger (mod lavere chance for at ramme), ligeledes at man fx har en Parry og Dodge roll. Jeg ved dette kan forlænge kampsekvensen, så jeg skal tænke lidt mere over det.

    Tak for spørgsmål 🙂 (…også dig, Thais)

  4. Pingback: Et afsluttende suk for AD&D | Strange Currencies

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 28. december 2012 by in Udenfor kategori and tagged .
%d bloggers like this: