Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

Narrativer i rollespil

Dette indlæg bliver 1. af en række, hvor jeg vil forsøge at danne overblik over teknikker anvendt fra film, til at skabe overraskende og spændende narrativer. Mange af teknik-kerne kendes sikkert i forvejen og er ikke nye, men jeg vil forsøge at komme med forslag til, hvordan man kan raffinere brugen af disse teknikker, så de fremstår mere overbevisende og med større autoritet.

Når du ser en film, forsøger du ofte at skabe sammenhæng, at skabe mening i filmens fortælling. At se en film er i høj grad en aktiv proces, hvor du som tilskuer – ud fra den viden, filmen giver dig – fremsætter hypoteser om, hvordan tingene hænger sammen, og hvad der nu vil ske. Disse hypoteser be- eller afkræfter filmen løbende.

Langt henad vejen, kan de elementer og teknikker som bruges i film til at konstruere spændende og overraskende narrativer, overføres til rollespil.

Flashback og Flashforward
I Thelma & Louise er der en sekvens, hvor Thelma for første gang begår et røveri i en butik. Hun skynder sig tilbage til bilen, hopper ind og råber til Louise, at hun skal køre. Louise drøner afsted, og kan dårligt tro, at Thelma netop lige har røvet butikken. Louise spørger hende, hvordan hun gjorde. Thelma begynder at forklare, og i samme øjeblik klippes der til overvågningskameraets billede, hvor Thelma med en pistol i hånden beder folk om at forholde sig i ro og lægge sig ned på gulvet.

Denne scene fører os tilbage til røveriet få minutter før, som vi, tilskuerne, ikke har set, idet vi blev hos Louise i bilen, mens røveriet fandt sted. Vi oplever således et flashback. Men instruktøren (Ridley Scott) bruger det samme billede til at føre os et skridt videre ind i fortællingens fremtid. Dermed fungerer scenen i overvågningskameraet både som flashback og flashforward. Det billede, som vi i første omgang ser som et flashback — en subjektiv fremstilling af Thelmas narrative erindring om røveriet — bliver i næste øjeblik til en videooptagelse, der betragtes af politiet og af Thelmas mand på en tv-skærm, hvilket sker, kronologisk set, i fremtiden.

Dette er et genialt eksempel på, hvordan man kan gå fra en scene til et flashback som fortæller baggrunden for scenen, og derfra videre til et flashforward, som giver indblik i fremtiden og konsekvensen af de to foregående scener. Spiller man med lukkede scener i sin gruppe, kan dette anvendes endnu bedre, da flashforward scenen kan afslutte alle tre scener, og åbne op for en ny og frisk scene, som tager sin udgangspunkt efter flashforward scenens budskab.

Ved at anvende ovenstående lignende teknik, integreres brugen af flashbacks og flashforwards som en glidende overgang og bliver langt mere nærværende i selve historien, da overlappet ikke sker abrupt og demonstrativt. Samtidigt, så på fornem vis blander man ellers to teknikker som i sin form er modpoler til hinanden – fortid og fremtid.

Reklamer

6 comments on “Narrativer i rollespil

  1. Morten Greis
    15. februar 2012

    Hej Rasmus,

    Flashbacks er et almindeligt brugt værktøj i rollespil. Det bruges i mange indie-spil (f.eks. spiller de en vigtig rolle i Classroom Death Match-rollespillet), og i mange con-scenarier af forskellig art. Som jeg husker det, er flashbacks også blevet dækket af et af Fastaval-kompendierne.
    Ligeledes er diverse cut up-mekanikker blevet anvendt i rollespil, senest i en version i Eva Fogs scenarie Scrapbog: http://alexandria.dk/data?scenarie=3562

    Det er et fint eksempel med T&L på, hvordan det bruges i film, men det jeg savner i dit indlæg er en forklaring på, hvorledes jeg konkret anvender det i rollespil. Hvordan oversætter du filmmediets anvendelse af flashback til en konkret anvendelse i rollespil? (Måske ikke så vigtigt med flashbacks, da det allerede er så anvendt et værktøj)

    • Rasmus Alstrup
      15. februar 2012

      Hej Morten – tak for dit svar.

      Som jeg startede indlægget med, rettede jeg opmærksomhed på, at mange af de teknikker jeg ville skrive om, allerede er kendte og anvendte i rollespil i dag. Mit udgangspunkt er dog, at søge hen mod den bedre anvendelse, så brugen af teknikker bliver mere nærværende for historien.

      Jeg har givet et eksempel fra T&L, på hvordan Ridley Scott har anvendt to uafhængige teknikker og anvendt dem i tre simple klip. Tanken er, at dette eksempel gerne skulle inspirere til at lege med konstruktionen af teknikker i rollespil mod den mere inspirerende løsning (flashback/flashforward). At komme med yderligere konkrete eksempler, afhænger af handlingen, da disse tager sit udgangspunkt derfra. Jeg synes eksemplet med T&L er signende nok til, at man forstår sig på tanken med det konkrete eksempel, og derfra har mulighed for at arbejde videre med det, og forsøge at skabe mere flydende overgange fra en teknik til en anden…

      Ellers kan det også bare være, at jeg fortsat sidder med idéen eller tanken inde i hovedet, og endnu ikke har formået at formidle den videre derfra 🙂

      • Morten Greis
        15. februar 2012

        Hej Rasmus,

        I lighed med Johs nedenfor, så er det meget den konkrete anvendelse i rollespil, jeg er ude efter. Af eksemplet kan jeg se, hvordan det virker i film, men medmindre jeg skal scripte spillernes karakterers handlinger, hvordan kommer virkemidlet til udtryk i rollespil, f.eks. på den måde, som Johs efterspørger? Er det f.eks. en teknik, man kan flette ind i sin daglige gang D&D, eller er det en teknik, som jeg skal designe et scenarie hen over?

  2. johsbusted
    15. februar 2012

    Mange tak for eksemplet. Ridley Scott er så vild og inspirerede.

    Det jeg godt kan lide ved dit indlæg, Rasmus, er at du kommer med et eksempel på hvordan teknikkerne bruges når de bruges bedst. Det var et gennembrud at vi begyndte at bruge flashbacks i rollespil, men siden er der lavet mange dårlige flashbacks. Det er rart at læse om hvordan det kan bruges godt.

    Men ligesom Morten kunne jeg godt tænke mig at høre noget mere om hvordan du tænker det kan bruges i rollespil. Når jeg planlægger rollespil vil jeg gerne give spillerne så meget frihed som muligt. Jo flere forfatter- og spillederfunktioner vi overtager – jo federe synes jeg det er, da jeg mener det fælles ansvar for historien er en styrke ved rollespil som medie (ift. fx litteratur og film).

    Har du et råd til hvordan jeg kan lave flashback, der går over i et flashforward og hvor spillerne bestemmer handlingen som spilleder?

    • Rasmus Alstrup
      16. februar 2012

      Jeg vil komme med et eksempel – som bestemt ikke er ligeså sofistikeret som R. Scotts fra T&L.

      Lad os prøve at tage udgangspunkt i Ringenes Herre, scenen hvor eventyrerne netop træder ind i Moria, dværgeminen. Hvis vi sagde denne gruppe eventyrere var dine spillere, da kunne man efter døren har lukket sig bag dem, lave et flashback hvor man spillede, at de nu var en gruppe af orker som stormede minen, nedslagtede dværgene, plyndrede, hædrede sig i vin og dværgekød og hele historien om, hvordan Kongen faldt. Herefter gå til et flashforward, hvor orkerne sidder tilbage, alene sammen med goblinerne, hadet er på kogepunktet og de dyrebare skatter er intet værd i dette perspektiv – de vil ha frisk kød! Og, netop som de er ved at udvælge den svageste i gruppen at smæske sig i, fornemmer de duften af frisk kød! (Spillerne). Man følger orkernes snigen mod spillerne der finder dem i kongens rum, hvor de står og diskuterer… Herefter skifter billedet, vi er tilbage ved karaktererne, som nu har bevæget sig halvvejs igennem minen (flashforward for spillerne).

      Jeg synes ovenstående eksempel, er lettere tilgængeligt og nemt at anvende. At konstruere komplicerede teknikker til kampagner, er en næsten urimelig opgave. Fordi, ved et con-scenarie ect., der er handlingen planlagt og der er en mere eller mindre fast køreplan. Kampagner, derimod, der er handlingen ofte mere åben og ikke så planlagt, og dette gør det svært at implementere impulsive teknikker, da de oftest kræver en form for konstruktion og planlægning.

      Konstruerede teknikker er langt mere muligt i scenarier – eller, de er langt sværere at implementere i kampagner. Som Morten skriver “er det f.eks. en teknik, man kan flette ind i sin daglige gang D&D, eller er det en teknik, som jeg skal designe et scenarie hen over”… Jeg vil tænke over om man kan finde en form, som kunne gøre dette lettere, eller en slags manual. I er meget velkommen med forslag.

  3. Morten Greis
    16. februar 2012

    Hej Rasmus,

    Tak for eksemplet. Det er ikke så vigtigt, at eksemplet er fra fantasy-genren, men derimod at det binder an på konkret rollespil frem for anvendelsen i andre medier, da det er den konkrete øvelse, der i længden er brugbar, da det er her, man finder den spændende anvendelse af mekanikkerne.

    For så vidt at konstruere regler til dagligdags D&D, kan jeg afsløre, at det er intet problem: http://mgreis.wordpress.com/kampagne/ og http://mgreis.wordpress.com/category/rollespilartikler/kampagnedesign/husregler/ for uden en del flere andre indlæg på min blog.

    For så vidt conscenarier og faste køreplaner, findes der adskillelige con-scenarier, de har en åbenhed på niveau med kampagnespil, hvis ikke mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 14. februar 2012 by in At opleve Rollespil and tagged , .
%d bloggers like this: