Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

David Lynch i rollespil

Min hensigt med dette indlæg at gøre op med traditionelle motiver og plotforløb i rollespil, årsaget jeg ofte kan finde dem uinspirerende. Jeg vil forsøge at kortlægge de principper og elementer David Lynch anvender i mange af hans film, og samtidigt forsøge at lave en kort relation til rollespil om hvordan der kan implementeres lignende metoder.

Det indledende setup kan således lægge fermt op til twistet, overnaturlig uhygge, hvor scenariets historie kan tillade sig at se sig over skulderen efter film i stil med Mulholland Drive som udforsker Hollywood som mytisk sted, såvel som skuespillerinders status og det paradoksale i at arbejde med at opbygge overbevisende fiktioner.

1. En utraditionel præmis
Det synes lade til, at Lynch’s præmis for nogle af hans film er: “Hvorfor forventer man en enkel historie”? Hvorfor skal alt kunne forklares? Hvorfor er fokus altid på det narrative frem for på mediets mange muligheder for at skabe fascinerende billeder, intense følelsesmæssige påvirkninger og at udfordre vores egen, overvejende rationelle tilgang til omgivelserne?

Relation til rollespil: denne virker forholdsvis gennemskuelig. Måden at gribe idéoplægget til et scenarie an på skal ikke være traditionel – derimod utraditionel. Man kan fx anvende nogle af føromtalte præmisser. Væsentligste er måske, at præmissen bør udfordre spillernes plausible opfattelse af scenariets tema, problemstilling eller andet.

2. At tolke scenen
Lynch følger ikke en storyline der på en rationel måde nødvendigvis skal give mening. Han benytter sig i den grad af kryptiske, absurde og tematiske krinkelkroge, hvis formål er at afsløre spor der leder til forståelse af historien, eller bare næste scene.

Relation til rollespil: at udtrykke en pointe igennem en metafor, et tema, en begivenhed eller noget helt fjerde, kræver at det indeholder elementer som spillerne kan sammenkæde med historien. Gennemsigtigheden bør være rimelig for ikke at fornærme spillernes intelligens.

3. Forskellige historier, eller bare mange sider af samme sag?
Lynch anvender ofte komplicerede historiestrukturer. Mange af hans film foregår fx i flere lag eller dimensioner, flashbacks eller i en fragmenteret storyline.

Relation til rollespil: det allervigtigste hvis der spilles i flere dimensioner, er at der skal være samme, gennemgående og vejledende holdepunkt i alle dimensioner for ikke at tabe spillerne fuldstændig. Flashbacks benyttes til at give indblik og forståelse for en allerede hændt situationen. En fragmenteret storyline skal betragtes som et puslespil af forskellige scener som undervejs i scenariet stykkes sammen til en helhed der langsomt begynder at give mening.

4. En ikke helt normal historie
I langt de fleste Lynch-film skal man lige vænne sig til spillestilen, da intet er som det tager sig ud som. Det kræver ofte man er åben for at overgive sig til drømmelignende virkelighedsvridninger, hvor hver scene har sine egne stemninger og teksturer. Handlingen er ikke typisk og nem at forholde sig til, men derimod et frådigt hav af syrrealistiske begivenheder tilsløret i mystik og uhygge.

Relation til rollespil: denne relation handler mere om, at scenariet præsenteres for spillere som kan acceptere en uigennemskuelig historie som måske danner et mudret motiv til sidst – dette til fordel for fordybelse i mørke og tilslørede scener hvis formål er at underbygge en stemning og følelse af, at noget er galt.

Reklamer

One comment on “David Lynch i rollespil

  1. Pingback: Narrativer i rollespil – del 2 |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 5. november 2011 by in At opleve Rollespil.
%d bloggers like this: