Strange Currencies

Endnu en blog om rollespil…

At opleve rollespil – del 2

Dette er anden del af en række, hvor jeg vil forsøge at komme med mit besyv på, hvordan man kan gøre rollespil mere levende og nærværende, og ikke så mekanisk.

Sidste gang skrev jeg om sanser, og om hvordan man ved brug af disse kan gøre scener i rollespil mere autentiske og oplevende. I denne del (2) vil jeg skrive om spillernes forståelse af deres egen karakter og rolle, deres interaktion med hinanden og de npc’ere de omgås. Denne del er måske den sværeste at forstå og implementere i rollespil, grundet den er meget relativ og afhænger i stor grad af den enkelte spiller. Jeg vil forsøge at komme med forslag til hvordan spillerne kan anskue sin karakter og gribe fat i skuespillerrollen.

I samme tråd med sidste indlæg, så er formålet at højne intensiteten ved det som mange opfatter som nerven i rollespil – indlevelse.

Hvem er du
For mange år siden læste jeg bogen “Sofies Verden” som handler om en ung pige der på mystisk vis pludselig modtager breve om kendte filosofiske spørgsmål – heriblandt spørgsmålet “hvem er du”. Dette spørgsmål er også meget essentielt et når en spiller skal definere sin karakter. For hvem er denne karakter egentligt?

At komme ind under huden på sin karakter kan være en længere proces. Og svær. Spillerne må finde det nødvendigt at opbygge en forståelse af deres nye karakter. Dette kan sammenlignes med, når skuespillere skal spille en ny rolle på et teater. De bruger virkelig meget tid på at sætte sig ind i og forstå karakterens tankegang, hvad det er som driver karakteren, hvad er årsagen til karakterens handlingsmønster og meget mere. En hjælp hvorpå spillere kan definere deres karakter er ud fra moralske og etiske begreber. Det er (bl.a.) ud fra moralske og etiske begreber man også anskuer verdenen på. Dette har efterfølgende konsekvens på den måde man handler på. Og så er vi ved at være derhenne, hvor spilleren kan afsløre hvorfor hans karakter reagerer som han gør.

Når man har defineret karakterens måde at anskue verdenen omkring sig, derefter kan man finde et par grundlæggende værdier for karakteren. Hvorfor? Fordi værdier kan virke som guidelines for karakterens retning i rollespillet, hvorfor han er motiveret for det han gør og siger. Værdier kan fx dannes ud fra spørgsmål som “hvad vil du ikke leve foruden”,  “hvad er vigtigst – karriere eller familie” eller det kan også bare være enkelte ord som “frihed”, “ansvar” og “leve i nuet” der sætter rammen for karakterens værdier.

Elevatorreglen
Når man har sin karakter på plads, så prøv af overfor dig selv at se hvor godt kendskab du har til karakteren, eller i hvor god føling du er med den. Her anvender vi elevatorreglen. Forestil dig, at du træder ind i en elevator og sammen med dig en anden person. Du skal på 5. sal og den anden på 4. sal. I de 15-20 sekunder du har, der skal du overbevise den anden person om, hvorfor I fx skal være venner. Der skal altså være konkret og klar tale om hvem du er og hvorfor. Lykkedes dette, ja, så har du en god fornemmelse for din karakter og rollen du skal spille.

Intuitivt rollespil
Hvordan spiller man sin rolle bedst, så det ikke virker anstrengt påtaget? Først og fremmest handler det om at kende sin karakter – men dette er vi forbi. Dernæst, så handler det om at spille i nuet og gribe chancen.

Intuitivt rollespil skal forstås modsat intellektuel rollespil. Hvis man arbejder med praktiske opgaver, så analyserer man sig først frem til en løsning, som man så udfører. Det giver kontrol, tryghed og effektivitet, hvilket er noget mange holder af. Problemet er bare, at denne måde at spille rollen på, oftest hæmmer den dybe indlevelse i rollen. Ægte indlevelse kommer af at turde slippe kontrollen over, hvad der skal ske i scenen og blot lade scenen udfolde sig som en naturlig konsekvens af sin egen forberedelse og sin evne til at falde ind i scenemiljøet. Det er her, man kan opleve den ægte interaktion mellem spilleren og hans karakter.

At interagere med hinanden
At spille rollespil handler meget om at blive inspireret og inspirere. Spillernes ansvar i rollespil består i at de skal skabe et bånd mellem deres karakterer så der dannes et sammenspil. I stedet for at nøjes med at betragte hinandens karakterer som en person man skal løse nogle praktiske opgaver med, så forsøg at kommuniker med hinanden og vær hinandens venner. Forsøg gerne at bevæge jer ud i dybe samtaleemner – dette kan være følelsesbetonede emner som kærlighed, svigt, sorg eller glæde, men det kan også være meningsudvekslinger om religion, videnskab, politik, kvinder/mænd osv. Under rollespillet er det desuden meget vigtigt at spillerne fokuserer på sine medspilleres karakterer og roller, og ikke betragter dem som de spillere de er.

Mange gange når spillere interagerer med npc’ere, så er det ofte fordi de har et formål med samtalen eller henvendelsen. Og dette er der intet galt i. Dog kan tendensen hurtigt blive, at spillerne utålmodigt og med ikke særlig raffineret finesse rollespiller deres karakter fordi de “jo bare” skal have nogle oplysninger. Men denne frembrusende fremgangsmåde kan virke meget utroværdig, og dermed også frarøve indlevelsen. En måde at komme denne tendens til livs på, kan være, at hver gang en karakter henvender sig til en npc, da må de første 30 sekunder af samtalen ikke vedrøre deres egentlige motiv. Dette kan berige, at rollespillet (eller scenen) udvikler sig i en retning hverken spiller eller spilleder havde forudset. Og så er det netop man føler autenticiteten.

En unødvendig nødvendighed
Det er blevet sagt mange gange, men det kan åbenbart aldrig nævnes ofte nok – stay in character! Det at spille en rolle, er at spille i 1. person uændret igennem en spilsession. Det kan virke meget forvirrende når spillere pludselig skifter grammatik og omtaler deres rolle i 3. person. Derudover, så handler rollespil om at forblive i rollen, og ikke siksakke imellem dit virkelig jeg og rollen. (Selvfølgelig opstår der situationer hvor dette kan blive en nødvendighed, men det er ikke dette som er pointen).

En måde hvorpå spillere kan forberede sig til et gamesession er i timerne op til man mødes med sin gruppe. Spillerne bør her begynde at tænke som og identificere sig med sin karakter, for så at sige “varme op”. Når de så kommer er de allerede “varme” og måske helt eller delvis befinder sig i karakterens rolle ved ankomsten.

Dette var afslutningen på del 2. Næste gang vil jeg sætte fokus på spillederens rolle i rollespil, hans ansvar for at motivere og holde spillerne til truget.

Advertisements

One comment on “At opleve rollespil – del 2

  1. Pingback: Atmosfærisk Rollespil |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 2. november 2011 by in At opleve Rollespil.
%d bloggers like this: